Globalt set er renterne steget igennem 2026. Siden sommeren har det primært været bedre vækstudsigter, som har presset renterne op. Dog har den langvarige konflikt i Mellemøsten og dens påvirkning på inflationen medvirket til, at forventningerne til centralbankerne også har bidraget til højere renter. Den 10-årige amerikanske statsrente, som betyder mest for aktiemarkederne, er steget til omkring 5,2%, hvilket er det højeste niveau siden finanskrisen. I den forgangne uge var en overraskende stærk PMI-rapport med til at løfte renterne. Historisk har renter på disse niveauer medført et skift i korrelationen mellem aktier og obligationer, således at yderligere rentestigninger typisk hænger sammen med faldende aktiemarkeder. Den amerikanske finansminister (Bessent) har også givet udtryk for, at man fra politisk side er utilpas ved renteniveauerne. Hans forsøg på at presse renterne ned har været forgæves, og politikernes eneste effektive våben imod højere renter er ansvarlig økonomisk politik. Det er der til gengæld ikke stor appetit på i Trumps regering. Rentestigningerne kommer på et tidspunkt, hvor mange af tech-selskaberne rejser ny gæld i markedet. Derfor kan de højere renter blive en modvind for disse selskaber. Når rentestigningerne kommer af højere vækstforventninger, vidner det om en solid underliggende økonomi, hvilket kan betyde, at virksomhedernes vækst kan absorbere noget af rentestigningerne. Rentestigningerne kan dog smitte af på aktiemarkederne i form af øget nervøsitet. Yderligere rentestigninger skal komme fra højere vækst, højere inflation eller øget risikopræmie. I forhold til vækst er meget efterhånden priset ind, så det virker ikke sandsynligt, at der ligger yderligere potentiale for at presse renterne op her. I forhold til inflation så hæfter markederne sig ved skiftet i retorik hos centralbanken, og forventningen er, at de med den nuværende kurs har styr på inflationen. Risikopræmien har været nogenlunde stabil i år, og de fleste estimater peger i retning af, at investorerne ikke har krævet højere betaling for at investere i amerikanske aktiver. Skulle finansministeriet udføre flere ekstraordinære tiltag, kan det resultere i et krav fra investorerne om højere kompensation for at låne penge til den amerikanske stat. Alt i alt virker det til, at markederne har priset en del ind i renterne, og at potentialet for yderligere rentestigninger er begrænset.
Rentestigningerne kunne dårligt komme på et værre tidspunkt for Donald Trump. De højere renter presser amerikanerne i form af fx højere realkreditrenter, som nu ligger tæt på 7%. Sammen med den fortsat høje inflation hjælper det ikke republikanerne frem imod midtvejsvalget. Bettingmarkederne peger nu i retning af, at republikanerne risikerer at miste kontrollen med både Repræsentanternes Hus og Senatet, hvilket vil være et tilbageslag for Donald Trump. Hvis demokraterne vinder kontrol med kongressen, kan det blive en markant udfordring for Trump de kommende 2 år. Et område, de potentielt kan tage fat på er den folkelige modstand imod etableringen af datacentre. Hvis kongressen indfører tiltag for at sænke tempoet i udrulningen af datacentre, vil det ramme amerikansk vækst bredt. I det scenarie ser amerikansk økonomi skrøbelig ud, da AI er den primære nuværende driver for vækst. Skulle demokraterne vinde valget, vil det med al sandsynlighed betyde mindre finanspolitisk stimulans og dermed vækst, men samtidig vil udsigterne være lidt bedre i forhold til underskud på budgetterne og størrelsen på statsgælden. Samlet set kan det derfor betyde en blandet effekt på de finansielle markeder.