De amerikanske renter stiger både i den korte ende af rentekurven, som primært styres af centralbanken, og i den lange ende, som i højere grad påvirkes af finanspolitikken. De 10-årige amerikanske renter ramte mandag 5%, hvilket er det højeste niveau i næsten 3 år. Den 10-årige rente, som spiller en vigtig rolle i forhold til prissætningen på aktier, er steget med 0,85%-point i år. 3 komponenter kan få renten til at stige; 1) ændringer i realrenten, 2) ændringer i inflationsforventninger og 3) ændringer i den risikopræmie, som investorerne kræver for at låne penge til den amerikanske stat. Forventningerne til inflationen over de næste 10 år er steget en smule, men kan kun forklare cirka 15% af stigningen i de 10-årige renter. De fleste estimater peger heller ikke på, at investorerne har øget deres krav til en merpræmie for at investere i USA over året. Det er til trods for, at den amerikanske gæld er rekordhøj, og at underskuddet fortsat er stort. Desuden indikerer Trump, at han vil stimulere yderligere (4% af BNP) i form af USD 5.000 til hver amerikaner, hvis republikanerne vinder midtvejsvalget (3. november). Den primære faktor bag stigningen i de lange renter har været en stigning i realrenten på baggrund af vækst ovenpå finanspolitisk stimuli. Finansministeren, Scott Bessent, virker utryg over stigningen i de lange renter og har taget ekstraordinære skridt for at forsøge at holde dem nede. Bl.a. har han annonceret opkøb af lange obligationer. Markedet tror dog ikke på, at han vil få succes med det – for det første kan han ikke lave decideret QE (tænde for seddelpressen), som vi tidligere har set Fed gøre, og dels er de mængder, han køber formentlig ikke nok til at rykke et meget likvidt marked. Den store risiko er, at markedet for alvor begynder at udfordre ham ved at presse renterne yderligere op. I dag er UK den næststørste udenlandske ejer af amerikanske statsobligationer (foran Kina), sandsynligvis fordi mange hedgefonde har deres beholdninger i UK. Hvis hedgefondene ændrer i deres eksponering til amerikanske stater kan det øge risikoen for højere volatilitet i de amerikanske statsrenter i den kommende periode. Det taler for en mere forsigtig tilgang fra især Bessents side.
Donald Trump bryder sig ikke om stigende renter, selvom markederne i øjeblikket bevæger sig i den retning. Og for at gøre ondt værre, så tegner alt til at hans nyudnævnte centralbankschef, Kevin Warsh kommer til at hæve styringsrenten på Feds møde i denne uge (onsdag). Den mest markante ændring med Kevin Warsh i spidsen for Fed er, at han helst vil sige meget lidt om, hvordan han forventer, at pengepolitikken vil udvikle sig. Warsh slap fint fra sin tale ved det årlige centralbankssymposium i Jackson Hole, Wyoming, hvor han pegede på, at økonomien var solid, men at inflationen var for høj og har været det i lang tid. Det øger risikoen for, at inflationen bliver mere strukturel. Desuden stadfæstede han, at man i Fed opfatter PCE som det primære inflationsmål. Begge dele beroligede markedet, men resulterede også i, at investorerne nu har priset en renteforhøjelse ind på mødet i denne uge samt én yderligere inden årets udgang. Renten bestemmes af 12 medlemmer af FOMC, så Kevin Warsh kan ikke alene ændre renten. Hvis resultatet af rentemødet ikke bliver en renteforhøjelse, vil investorerne sandsynligvis konkludere to ting. Det vil øge sandsynligheden for en overophedning (høj vækst og høj inflation), og så vil det sandsynligvis resultere i mindre tiltro til, at centralbanken er uafhængig af politikerne. Samlet set peger pilen op for både de korte og lange renter, og i det perspektiv er det vigtigt, at centralbanken og politikerne ikke laver unødige fodfejl, som kan presse renterne yderligere.
Ud over renter har starten af ugen været præget af en spirende bekymring om temaet kunstig intelligens. Topcheferne for bl.a. Anthropic og OpenAI har advaret omkring sikkerheden, hvis udrulningen fortsætter i det nuværende tempo. Budskabet er, at der er øget behov for regulering, som potentielt kan sænke den forventede profitabilitet hos selskaber involveret i temaet. Donald Trump har allerede kaldt bekymringen for en ”hoax” og indikeret, at der ikke er behov for yderligere regulering for nuværende. Især chipsproducenterne blev ramt mandag, mens cybersecurity-selskaber steg pænt på nyhederne. Efter vores vurdering er chipsproducenterne ikke særligt dyre på nuværende niveauer, og de nyder fortsat godt af, at udrulningen stadig er i den tidlige fase. Man kan undres over motivationen i de store selskabers ønske om regulering, men hvis det tager til, vil det på marginalen påvirke vækstfremskrivningerne for selskaber med eksponering mod AI.