De seneste 14 dage har budt på centralbankmøder i både Europa og USA, hvor stigende inflation – drevet af udviklingen i Mellemøsten – har fået investorerne til at opjustere deres forventninger til styringsrenterne. Det kan paradoksalt nok betyde, at centralbankerne resten af året ikke behøver at fremstå helt så restriktive i deres kommunikation, som de har gjort på det seneste.
ECB hævede på juni-mødet styringsrenten for første gang siden 2023. Banken har i kommunikationen været tydelige bekymret for de højere olieprisers potentielle effekt på inflationen, og man har ikke aktivt forsøgt at dæmpe de stigende renteforventninger i markedet. Samtidig blev vækstforventningerne justeret en smule ned, mens forventningerne til kerneinflationen blev opjusteret til 2,3%. Det er fortsat tæt på målsætningen på 2%, men dog over målet i hele prognoseperioden frem mod 2028, hvilket støtter dem i den lidt strammere kurs. Vurderingen i ECB er dog, at inflationsforventningerne fortsat er solidt forankret omkring 2%. Det gav Lagarde mulighed for at signalere, at der ikke er behov for en mere aggressiv reaktion på nuværende tidspunkt. Markedet forventer pt. 1-2 yderligere renteforhøjelser fra ECB i 2026, men disse kan blive justeret ned, hvis energipriserne fortsætter med at falde i kølvandet på fredsaftalen mellem USA og Iran.
I USA markerede sidste uges FOMC-møde en ny retning under den nye formand Kevin Warsh. Han reducerede længden på den officielle pressemeddelelse og valgte samtidig at undlade at bidrage til de forventninger, de 19 medlemmer af Fed normalt offentliggør, herunder Dot Plot. Det afspejler hans generelle skepsis over for forward guidance og ønsket om, at markederne i højere grad reagerer på faktiske data frem for forventningerne til centralbankens reaktion på data. Warsh understregede samtidig, at Fed fortsat er dedikeret til at sikre prisstabilitet – en melding, markedet tolkede som relativt høgagtig. Derudover annoncerede han etableringen af fem task forces, der skal arbejde med henholdsvis Feds kommunikation, balance, datagrundlag, produktivitet og beskæftigelse samt inflationsforståelse. Disse grupper forventes at levere konkrete anbefalinger inden udgangen af 2026. Arbejdsgrupperne kan vise sig at blive Warshs mest effektive måde at påvirke, hvordan Fed arbejder i fremtiden. Markedets reaktion på Fed-mødet var markant: efter mødet er der nu indpriset én ekstra renteforhøjelse i USA, hvilket bringer forventningerne op på 1-2 yderligere stramninger inden årets udgang.
Den skrøbelige fredsaftale mellem USA og Iran har medført faldende oliepriser, styrket risikovillighed og en generelt positiv udvikling i risikoaktiver. De højere renteforventninger har dog også bidraget til en stærkere USD. Samtidig er der en voksende opfattelse i markedet af, at inflationspresset ikke nødvendigvis vil accelerere yderligere herfra. Det kan potentielt give både ECB og Fed mulighed for at løsne deres retorik senere på året. I den sammenhæng bliver det særligt interessant at følge, hvordan dette håndteres under Warshs ledelse, givet hans ønske om at begrænse forward guidance. Aktiemarkederne har indtil videre været understøttet af stigende indtjeningsforventninger, selvom værdiansættelserne fortsat er relativt høje. Efter en stærk Q1-regnskabssæson bliver det derfor afgørende, at Q2 leverer fremgang, når den næste bølge af regnskaber begynder om få uger.