I august har investorerne haft fokus på de amerikanske renter. Q2-regnskabssæsonen viste, at selskaberne generelt stadig præsterer solid indtjeningsvækst. Væksten var bedst blandt IT-relaterede og energiselskaber men er generelt bredt funderet. Trumps skattepakke fra sidste år er med til at trække tallene op, men ellers er det udrulningen af kunstig intelligens og datacentre, som smitter af på hele økonomien. Det udgør nu mere end halvdelen af alt byggeri og omkring 50% af virksomhedernes samlede investeringer. Med gode udsigter for indtjeningsvæksten kigger investorerne imod, hvad der kan lægge en dæmper på væksten.
Renterne er steget pænt i løbet af 2026 indtil videre. De lange renter (10-årige statsobligationer), som styres af vækst- og inflationsforventninger samt den risikopræmie, investorerne kræver, er steget med godt 0,5% i USA til niveauet omkring 4,7%. Det har skabt en vis nervøsitet, da den historiske sammenhæng er sådan, at når de 10-årige renter stiger over 5%, så bliver korrelationen imellem aktier og obligationer negativ, hvilket betyder at rentestigninger hænger sammen med faldende aktiemarkeder. Blandt de lidt længere løbende statsobligationer ligger den 30-årige rente omkring højeste niveau i 20 år. I det amerikanske finansministerium er man begyndt at blive nervøs for de lange renteniveauer. Formentlig både på grund af effekten på de finansielle markeder, men også de afledte effekter på fx realkreditrenten. Et 30-årigt realkreditlån i USA ligger lige nu med en rente omkring 6,75% og har været relativt høj i lang tid, hvilket har været medvirkende til, at boligsalget ligger lavt. Bekymringen har medført et par ekstraordinære tiltag fra finansministeren (Scott Bessent). På den sidste dag af juli hjalp USA japanerne med at intervenere i den svage yen (JPY). Noget utraditionelt gjorde man det ved at stille euro til rådighed, som blev solgt for at støtteopkøbe JPY. Villigheden til at hjælpe Japan skyldes formentlig, at alternativet havde været, at Japan ville sælge amerikanske statsobligationer, hvilket ville have presset de amerikanske renter yderligere op. Den mængde euro USA stillede til rådighed er formentlig ikke noget, der kan rykke i det store billede, men signalet er ikke til at tage fejl af – amerikanerne vil gå langt for at undgå yderligere opadgående pres på deres lange renter. Det blev yderligere understreget, da man senere i august annoncerede, at man vil købe lange obligationer. Officielt for at sikre likviditet i et velfungerende marked, men det er dog svært at skjule intentionen om at holde de lange renter nede. Igen er de annoncerede mængder formentlig ikke nok til for alvor at rykke markedet, og de 10-årige renter er nogenlunde tilbage på udgangspunktet. Normalt vil det også være centralbanken (Fed), som styrer renterne, som vi fx tidligere har set det under operation Twist. Faren er, at investorerne kan miste tillid til administrationen, som i forvejen ikke ser ud til at gøre meget ved det store underskud, og dermed kræve en højere risikopræmie for at investere i amerikanske obligationer.
De korte renter styres i højere grad af, hvad centralbanken gør. De 2-årige renter er steget mere end de lange i 2026 (~0,9%) på udsigt til højere inflation og geopolitisk risiko. I Fed vil den nye chef, Kevin Warsh helst ikke udtale sig for meget om fremtiden. Derfor må markedsaktørerne i højere grad gætte på, hvordan styringsrenten kommer til at udvikle sig. Efter et tæt på katastrofalt pressemøde nr. 2 (hvor han skabte usikkerhed om inflationsmålet og indikerede, at markederne gør arbejdet for ham) talte Warsh på det årlige Jackson Hole Symposium fredag. Det slap han langt bedre afsted med. Her understregede han, at det er inflationsbekæmpelse, som er den primære udfordring pt. Det indenlandske forbrug vækster stadig fint (~4%), og arbejdsløsheden er stabil lige over 4%. Samtidig lagde han vægt på, at PCE-inflationen er det mål, de sigter efter. Selvom han også bragte mindre bekymringer op omkring kreditgivningen og arbejdsløsheden blandt nyuddannede, så var talen betryggende for investorerne i forhold til, at Fed hælder imod at hæve renterne fremfor at sænke dem, som Trump ellers ønsker. Investorerne ser nu dobbelt så høj sandsynlighed for, at Fed hæver renten på deres næste møde i september (16.) i forhold til før talen. Alt i alt gav talen lidt mere ro på i forhold til, at investorerne kan forvente, at Fed har styr på situationen, og dermed klarhed i forhold til, hvad man som investor kan forvente fra Fed i andet halvår.
Rentemarkederne kan meget vel blive et tema på de finansielle markeder i løbet af de næste par kvartaler. Specielt finansministerens forsøg på at påvirke markedsrenterne kan skabe volatilitet på rentemarkederne. Indtil videre er det dog ikke en stor bekymring for markederne, fordi fokus i højere grad er på den solide indtjeningsvækst.