Carnegie Social Initiative

Carnegie har siden 2002 gennem non-profit organisationen Carnegie Social Initiative støttet uddannelsesprojekter, der har opnået imponerende resultater for børn og unge i Indien og Uganda.

Door Step School i Indien

Door Step School i Indien blev grundlagt af social iværksætter Bina Lahkari. Ved hjælp af innovative metoder kan Door Step School tilbyde uddannelse til 100.000 børn hvert år i Pune og Mumbai. Takket være Carnegie Social Initiative åbnede det første computer center i et slumkvarter i Mumbai i 2003.

Støtten fra Carnegie finansierer førskoleklasser for 3-5-årige i Colaba-slummen i Mumbai. Førskole undervisning giver børnene et bedre udgangspunkt for at klare skolen og mindsker risikoen for, at de dropper ud i en tidlig alder.

Hvert år deltager 360 børn i førskole undervisning

Hvert år får 700 børn undervisning i basale it-færdigheder i computer centre etableret af Carnegie

43% af de børn, der har deltaget i førskole undervisning, kan læse lidt, når de begynder i skole

Uganda Rural Development and Training Centre (URDT)

Uganda Rural Development and Training Centre (URDT) I Uganda drives af social iværksætter Mwalimu Musheshe, som oplærer unge piger fra fattige familier til at blive forbilleder og være med til at ændre familiens vilkår. Pigerne uddannes i faglige og praktiske fag, som vil give dem mulighed for at løfte sig selv, deres familier og samfund ud af fattigdommen.

Skolen kombinerer akademiske studier og praktisk uddannelse i landbruget. Den studerende såvel som familien får undervisning og træning i at forbedre deres landbrug og levestandard. Sammen skaber de en femårig vision for deres fremtid og bliver enige om en plan for, hvordan den skal realiseres. Ofte fokuseres der på mål såsom at sende alle børn i skole, bygge permanente murstenshuse eller udvikle bedre sundheds- og hygiejneforhold.

Hvert år modtager 250 piger undervisning

87% af de studerende fra URDT får de højeste karakterer til eksamen på A-niveau

Siden skolen startede i 2014, har 40% af pigernes familier bygget permanente murstenshuse

Bidrag går 100% til de udsatte børn og unge

Carnegie betaler for al administration og tilsikrer, at medarbejdernes bidrag går 100% til de udsatte børn og unge i Indien og Uganda. Alle projekter er blevet grundigt screenet af uafhængige rådgivere, som følger op regelmæssigt for at sikre sig, at Carnegies donationer bliver anvendt på bedst mulige måde.