Uddannelse og udvikling
Gennem Carnegie Professional Development tilbyder vi spændende kurser, videreuddannelse, personlig coaching og foredrag. Alle medarbejdere kan søge op til 4 uddannelsesaktiviteter om året.
Udtalelse:
”Carnegie Professional Development er en fantastisk mulighed og et meget attraktivt personalegode. Det giver mig rigtig meget værdi, og jeg kan bruge kurserne både fagligt og personligt.”
/Tilfreds medarbejder
Sundhed og forkælelse
Udover en omfattende sundhedsforsikring tilbyder vi løbende helbredstjek, influenza-vaccination, mindfulness, sundhedsforedrag og meget mere. Vi afholder flere gange om året sundhedsuger med særlig fokus på forskellige sundhedsemner.
Vores dygtige køkkenteam, Carma Cooking, forkæler os med sund og lækker morgenmad og frokost – og en masse andet.
”Carnegies medarbejdere er bankens guldæg, og dem skal vi passe på med god, sund og spændende mad. Vores mål er at give vores kolleger en god oplevelse hver eneste dag. Vi vil skabe glæde gennem vores mad, vores gode humør, positive indstilling og motivation for at tilfredsstille alle. Og det lykkes”.
/Carma Cooking
Det sociale liv
Vi kan se, at det sociale liv i Carnegie bidrager til høj trivsel og arbejdsglæde. Eksempler på sociale arrangementer er: Studenterklub, fodboldhold, vinsmagning, juletræsfest for hele familien, fredagsbar, fester, aktivitetsdage, løbearrangementer m.v. Aktiviteterne foregår både i afdelingerne og på tværs af organisationen.
Billedet er taget ifm. vores seneste sommerevent på tværs af alle afdelinger i Danmark. Her prøvede vi kræfter med alt fra mountainbike, yoga, paddleboard til kajak, beach volley, fisketur, flyboard og kitesurfing. Vi sluttede en aktiv dag af med en hyggelig middag og drinks over bålet.