Fredag slog det amerikanske aktiemarked endnu en gang rekord, da det lukkede på højeste niveau. Det kommer oven på, at de første 130 dage af 2026 har budt på geopolitisk uro i Venezuela, Grønland og Mellemøsten. Omvendt har realøkonomien og de børsnoterede selskaber, indtil videre, klaret sig pænt igennem de første måneder af året. I løbet af Q1 overraskede selskaberne positivt med tocifrede vækstrater i indtjeningen for Q4 2025. Den igangværende regnskabssæson, hvor selskaberne aflægger regnskab for Q1 (knap 90 % har rapporteret), har været endnu stærkere – alle sektorer leverer bedre end ventet, og den samlede vækst i indtjeningen ligger på omkring 25 %. Derfor er aktier billigere på prissætningen målt i forhold til før krigen i Mellemøsten. Selvom aktiemarkederne kan fremstå som optimistiske i forhold til situationen i Mellemøsten, så skal forklaringen på de pæne afkast findes i den solide tilstand i selskaberne.
Når man betragter amerikansk økonomi mere generelt, så blev jobrapporten Nonfarm Payrolls for april offentliggjort fredag. Jobskabelsen landede på 115.000 nye jobs (forventet 65.000) og arbejdsløshedsraten ligger stabilt på 4,3 % (som forventet). Investorer og kommentatorer hæfter sig ved den positive overraskelse, men det er værd at huske, at jobskabelsen skal være over 130.000 for at være statistisk signifikant (rapporten er baseret på stikprøver). Med tanke på de store efterfølgende nedrevideringer er det derfor svært at være meget optimistisk omkring rapporten for april. Dog kan man ane en bedring i de cykliske dele af økonomien (Nonfarm jobskabelse uden for uddannelse og sundhed), om end jobskabelsen i 2025 og 2026 er tæt på nul i dette segment. Et positivt element i fredagens rapport var, at marts-tallet, som i første omgang landede på hele 178.000, blev marginalt justeret op til 185.000. Det var kun anden gang på 17 måneder, at den forrige rapport ikke blev nedrevideret. Det endelige tal kender vi først med den næste jobrapport, men indtil videre er det trods alt positivt, at jobskabelsen i marts ser ud til at holde. For anden måned i træk viste jobrapporten negativ vækst i offentligt ansatte, hvilket er en prioritet hos den nuværende administration. Generelt vil Trumps agenda om at begrænse indvandringen fra syd ligge en dæmper på jobskabelsen, så i det perspektiv er det positivt, at jobtallene ikke er så negative, som de kunne have været.
I starten af 2026 forventedes det, at inflationen i løbet af året ville udvikle sig stabilt imod målsætningen om 2 % kerneinflation. Handelskrig og energichok har forstyrret det billede, og i Fed må man kigge på udviklingen med noget bekymring. I USA er der to store inflationsrapporter – CPI og PCE. Normalt foretrækker Fed PCE, som udkommer sidst på måneden, bl.a. fordi denne bedre fanger, hvis der sker store skift i forbrugerenes allokering til goder og services inden for inflationskurven. I 2026 har de to vist meget forskellige billeder af udviklingen i inflation. CPI viser aktuelt inflation i niveauet 2,6 % årligt (næste rapport kommer tirsdag, her forventes 2,7 %) – det er højere end målsætningen, men næppe på et niveau der skaber panik i Fed med tanke på, hvad økonomien har været igennem. PCE (næste rapport 28/5) ligger til gengæld på 3,2 % og er steget stødt siden sensommeren 2025. Med et øje på situationen i Mellemøsten og de fortsatte effekter fra handelskrigen, som delvist er sat på pause af højesteret, burde PCE-inflationen give anledning til løftede øjenbryn i Fed. Markedet priser dog ikke på nuværende tidspunkt renteforhøjelser i 2026 i modsætning til for Europa, hvor der forventes 2-3. Derfor bliver det interessant at følge den kommende Fed-chef Kevin Warsh’ ageren. Det kan f.eks. være tidlige indikationer af om, at man vil lægge mere vægt på CPI, hvilket kan åbne døren for mere lempelig pengepolitik end ellers.
Samlet set er billedet af den amerikanske økonomi mudret på nuværende tidspunkt – væksten er fortsat til stede, men ser i høj grad ud til at være trukket af investeringerne i datacentre og AI, som blev tilgodeset med Trumps skattepakke. Selvom amerikanerne lider under høje benzinpriser og rekordlav forbrugertillid, så er udfordringerne i forbindelse med Mellemøsten større for Europa, som i mindre grad er selvforsynende på energi. Sammen med de stærke regnskaber er det med til at forklare, hvorfor de amerikanske aktier har klaret sig bedre end europæiske siden februar. Om det kan blive ved afhænger af udviklingen i makrotallene, virksomhedernes sundhed og signalerne fra den kommende centralbankschef.