Stine Kjølhede, Associate, Investment Banking

Hvordan var din første tid i jobbet?
”Vi er et kuld på fire nye i vores Associate Class 2022, som er blevet taget imod med åbne arme. Der er et stærkt kollegialt fællesskab i teamet, og Carnegie har stort fokus på den fælles trivsel. I den første tid har der været en masse sociale arrangementer, som har bidraget til, at vi hurtigt har følt os som en integreret del af teamet.

Derudover var der også fra start fastlagt et detaljeret introprogram, som sikrede at vi kom hele vejen rundt i de forskellige forretningsområder og blev introduceret til hele rådgivningspaletten i Investment Banking.

Efter et par måneder i Carnegie har særligt kulturen og det gode læringsmiljø overrasket mig meget positivt. Man får som ny Associate lov til at tage ansvar og inddrages som en aktiv del af projekterne, hvilket i kombination med den flade struktur er med til at skabe unikke rammer for sparring på tværs af niveauer.

Dette har skabt et helt særligt læringsmiljø, hvor der forventes høj kvalitet, men hvor man spiller hinanden gode og ikke oplever spidse albuer – og netop dét gør, at det er sjovt at være en del af holdet.”

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for en Associate?
”Man bliver inddraget i en bred vifte af corporate finance discipliner inden for både børsnoteringer, gældstransaktioner og M&A. Som ny Associate arbejder man typisk på ét projekt ad gangen, således at man får mulighed for at følge processerne fra tidlig origination til den sidste del af salgs-/købsprocessen. Derigennem involveres man i alt fra de mere taltunge modelleringsopgaver til den generelle positionering af investeringscasen og den reelle værdiansættelse af virksomheden.”

Hvorfor har du valgt en karriere inden for corporate finance?
”For mig er corporate finance den perfekte cocktail af core finance-discipliner som number crunching og finansiel modellering kombineret med en fantastisk mulighed for at deltage i strategisk og værdiskabende rådgivning inden for forskellige industrier og virksomhedstyper.

Som helt nyuddannet ville jeg gerne kickstarte min karriere et sted, hvor der var mulighed for at få en stejl indlæringskurve blandt nogle af corporate finance branchens dygtigste kombineret med et ungt læringsmiljø – og som Nordens førende investeringsbank var Carnegie et perfekt match. Det er fedt at være en del af et ungt team, hvor man kan lære sammen med og af sine peers men samtidig også kan sparre med de mere erfarne kræfter, som det flade hierarki naturligt indbyder til.”

Hvis du skal sætte 3 ord på den arbejdskultur, du oplever i Carnegie? Dedikation, kvalitet og holdånd.