Xi tager yderligere skridt imod at centralisere magten: Efter kommunistspartiets (CCP) plenum i den forgangne uge har man uformelt vedtaget at Xi’s vision for Kina, bliver skrevet ind i historiebøgerne på linje med Mao og Deng tidligere i historien. Det sikrer, at Xi’s idéer vil blive fulgt i fremtiden, men det styrker også spekulationerne om, at han vil forlænge sit lederskab ud over de to perioder (á 5 år), som er kutyme. Sikkert er det, at Xi’s lederskab vil danne retningslinjen for det kinesiske styre i lang tid fremover. Det kan blive ret væsentligt, da kinesisk vækst i øjeblikket oplever den hårdeste opbremsning i lang tid. Det skyldes primært situationen på det kinesiske ejendomsmarked, men også pga. øget regulering generelt. Selvom Xi lykkedes med at samle partiet bag sig ved CCP’s plenum i sidste uge, så er det svært at forestille sig, at han kan leve med recessionslignende tilstande frem imod kongressen i foråret hvor den næste 5-års plan også bestemmes. Derfor er der håb for, at aktiviteten kommer i gang igen i Kina. På aktiesiden fortsætter vi dog med en forsigtig tilgang pga. den heftige aktivitet på reguleringssiden fra styret, som rammer mange af de børsnoterede selskaber. Det betyder, at vi har langt færre kinesiske aktier i den globale portefølje, end vi har haft længe. Som investor, mener vi ikke, at man på den korte bane skal være bekymret for, at kinesisk vækst kan trække global vækst med ned. I normale tider trækker Kina en ret markant del af global vækst, men post corona er billedet lidt anderledes, da vækstraterne i de vestlige økonomier er boostet ret voldsomt. På sigt skal væksten i Kina dog gerne rette sig, hvilket formentlig kræver en form for finanspolitisk stimulans – derfor holder vi fokus på den politiske udvikling i landet i de kommende måneder.
Højere forbrugerpriser stadig drevet af midlertidige faktorer: Priserne fortsætter med at stige i USA – i sidste uge fik vi forbrugerprisrapporten, CPI. Samlet set steg priserne med over 6% i forhold til året før, hvilket ikke er set siden starten af 1990’erne. Den største stigning (på knap 3%-point) er forsat fra transport, hvilket må anses for at være af midlertidig karakter som følge af corona. Lidt mere bekymrende er det, at boligkomponenten er begyndt at tikke lidt op qua de stigende boligpriser. Denne del kan potentielt være mere varig, og dermed udhule forbrugernes købekraft. Det er dog stadig på niveauer, som ikke forventeligt stopper opsvinget. På 2 år er kerneinflationen stadig under kontrol, CPI ligger lige over 3% og Feds foretrukne PCE, på 2,6% – på linje med målsætningen om 2% i gennemsnit. I Europa kan energipriserne ændre det billede, hvis den nuværende situation får lov at fortsætte, men det ser ud til, at Rusland så småt er begyndt øge allokeringen af naturgas til Europa, hvilket også har fået de forskellige energimarkeder til at falde pænt i pris. Med den ændrede dynamik i inflationen (højere effekt af mere varige elementer), bliver inflationsrapporterne blandt de vigtigste nøgletal for investorerne de kommende måneder. Indtil videre er det dog ikke noget som ryster de finansielle markeder – der har været yderligere aktiegevinster at hente og renterne er ikke steget væsentligt. Med andre ord har de høje inflationsmålinger ikke endnu påvirket inflationsforventningerne, og så længe de ikke gør det, bør det ikke blive en markant modvind for risikoaktiver.