Prisstigningstakt og økonomisk fremgang giver højere renter: Fredag landede den ”store” amerikanske jobrapport, nonfarm payrolls, og den viste, at amerikansk økonomi skabte knap 500k nye jobs i januar måned. Desuden blev de foregående måneder oprevideret, da det viste sig, at jobskabelsen var 700k bedre end offentliggjort på daværende tidspunkt. Selve januar-tallet skal man passe på med at lægge for meget i, da det i den første måned af året kan være kraftigt påvirket af teknik, i form af rebalancering ift. befolkningssammensætningen. USA blev ramt af omikron lidt senere end Europa, og der har sandsynligvis været en negativ effekt herfra, som ikke er lagt ind i fredagens tal – andre indikatorer har peget på, at der var jobtab i januar. Ikke desto mindre viser revisionerne, at jobskabelsen op til omikrons indtog var markant bedre end ventet. Kraftig aktivitet og høj inflation har fået Fed (og senest ECB) til at vende rundt, og overvejelserne går nu på, hvor meget pengepolitikken skal strammes op. Det er selvfølgelig især de meget høje inflationsmålinger, som har skubbet centralbankerne i retning af pengepolitiske stramninger, men omvendt er de fleste enige om, at centralbankerne ikke kan gøre meget ved de faktorer, som driver prisstigningerne lige nu (energi og coronarelaterede) ud over at dæmpe efterspørgsel og dermed vækst. Derfor må Fed finde trøst i at aktiviteten de seneste par måneder, trods omikron, har været ganske stærk, hvorfor det giver dem mere rum til at dæmpe. Højere arbejdsløshedsrate & deltagelsesgrad i fredagens rapport peger i retning af mindre problemer med flaskehalse mv. Hvor meget Fed & ECB kommer til at stramme pengepolitikken er der noget uklarhed omkring – de to centralbanker har ikke ønsket at kommunikere meget herom. Det synes klart, at obligationsopkøbene bliver skruet ned til nul (i USA allerede i Marts), og Fed vil sandsynligvis hæve renten på næste møde i marts – ECB i løbet af sommeren. Kommunikationen (forward guidance) har været uklar, da der hersker stor uenighed om 1) hvor hurtigt inflationen vil begynde at falde i år og 2) om de nuværende corona- og energirelaterede faktorer vil påvirke den mere grundlæggende prisdannelse i økonomien. Markedet forventer for nuværende 5 renteforhøjelser i både USA og Europa, og der vil i så fald være tale om en ganske markant stramning af pengepolitikken. Desuden er man begyndt at spekulere i om, Fed vil starte en decideret nedbringelse af balancen. Renterne (både korte og lange) steg pænt ovenpå fredagens jobrapport på investorernes forventning om markant højere styrringsrenter i 2022.
Usikkerheden omkring retningen af pengepolitikken har påvirket aktiemarkederne over den seneste måned. De seneste par uger har aktiemarkederne dog fra dag til dag handlet op og ned på signalerne fra regnskaberne (ex. ned på facebook/op på amazon), men det bliver sandsynligvis makrodata som kommer til at bestemme retningen over de kommende par måneder. Her vil specielt inflationstal være i fokus, da det er her centralbankernes største frygt ligger. I denne uge (torsdag) får vi forbrugerpriser (CPI) fra USA. Selvom det ikke er Feds primære inflationsmål (de kigger mest på PCE), så skal det nok generere nogle overskrifter, da dette inflationsmål stadig forventes at være højere end den foregående måned og over 7%. Detaljerne i rapporten bliver dog det mest interessante, da de evt. kan give hints om, hvilken retning pilen peger for inflation i de kommende måneder (fx er brugtbilpriserne interessante, da auktioner peger på at de vil begynde at falde). Vi tror, at investorerne har overreageret og handlet aktiemarkederne for langt ned, samt at prisstigningstakten vil afdæmpes omkring midten af første halvår. Selvom det betyder potentiale i risikoaktiver, så ændrer det dog ikke på, at tiden indtil vi får mere indsigt i pengepolitikken, kan byde på markante udsving på aktiemarkederne.