Den forgangne uge bød på en række hårde makroøkonomiske data, som gav investorerne en temperaturmåling på den aktuelle tilstand i amerikansk økonomi. Den største overraskelse var i referatet fra det seneste Fed møde, som fandt sted sidst i marts. Generelt vidnede referatet om et møde på linje med det vi hørte på pressemødet umiddelbart efter beslutningen om at hæve renten med 0,25%-point. Medlemmerne anerkender, at aktiviteten er udfordret visse steder i amerikansk økonomi, men vurderer at væksten generelt stadig er ganske robust. Embedsmændene derimod, nævner for første gang at de forventer en mild amerikansk recession som starter senere i år, hvorefter væksten vil genoprettes i 2024, hvor den dog stadig vil ligge under trend. Det er på linje med vores forventninger, men det er trods alt første gang vi hører det fra mere eller mindre officielt hold.
I forhold til inflation fik vi i sidste uge forbrugerpriser (CPI) og inputpriser (PPI). CPI var meget tæt på forventningerne om end marginalt lavere. Generelt er den største forbedring i energi og fødevarer (som normalt er meget volatile). Trenden er nedafgående, selvom CPI ligger højere og falder lidt langsommere end Feds foretrukne inflationsmål (PCE), som pt ligger 1%-point højere, end man forventer ved årets udgang (3,6%). På inputsiden faldt priserne i marts – generelt med 0,5% og 0,1%, når energi og fødevarer ekskluderes. Det var markant lavere end forventet og kan give forhåbninger om, at forbrugerpriserne også vil vise svagere tendenser i de kommende måneder. Det er der flere ting som peger i retning af. Hvis embedsmændene i Fed får ret, så vil lavere aktivitet fjerne noget af det prispres, vi har set over det seneste års tid. Fed vurderer, at tilstanden i forsyningskæderne er bedre, end de har været de seneste ti år. Selvom det sandsynligvis også er et udtryk for lavere aktivitet, så vil det faktum, at man kan få leveret de varer, man ønsker, ligeledes være med til at presse prisstigninger nedad. Normalt viser faldende tendens i inputpriser sig med et lag på omkring et kvartal i forbrugerpriser. Det taler alt sammen for, at de næste par måneder kan byde på inflationsmålinger, som går lidt mere den vej, som centralbankerne ønsker.
Ud over inflation, blev data for både detailsalg og industriproduktion offentliggjort i sidste uge. Selv inklusive inflation faldt detailsalget i marts (mere end ventet), mens industriproduktionen steg. Selvom forskellen imellem de to (højere vækst i industriproduktion end detailsalg) kunne styrke troen på bedre inflationsmålinger, så vidner specielt detailsalget om, at renteforhøjelserne over de sidste 12 måneder er begyndt at virke, og at noget af dampen er forsvundet fra amerikansk økonomi.
Den amerikanske centralbank forventer selv, at styringsrenten ved årets udgang ligger én renteforhøjelse over, hvor den er på nuværende tidspunkt. Selvom inflationen stadig er høj, så er tendensen på rette vej og med de første spæde tegn på svaghed i økonomien, er det sandsynligt, at man i den kommende tid ikke vil gå helt så aggressivt til værks i forhold til at stramme pengepolitikken. Lidt firkantet sagt, så vil flere renteforhøjelser øge sandsynligheden for, at de bliver nød til at sænke renterne igen som konsekvens af recessionstilstand i økonomien. Markedet forventer overvejende sandsynlighed for endnu en renteforhøjelse ved centralbankens møde i maj, og det kan meget vel blive tilfældet, men vi tror på, at vi er meget tæt på en rentetop. Samme syn er reflekteret flere steder i rentemarkederne, som ser ud til at være toppet hen imod slutningen af sidste år. Samtidig er vi enige med embedsmændene i Fed og forventer en form for recession i USA. For at det skal blive en mere alvorlig nedtur skal vi se en større korrektion i boligmarkedet, markant højere arbejdsløshed eller et uventet chok. For aktier vil almindelig recession betyde et fald på 10-15% i indtjeningen, hvorfor vi har fokus på den regnskabssæson, som blev skudt i gang i sidste uge. Omvendt vil noget af presset som har været fra stigende renter forsvinde. Derfor vurderer vi, at der stadig er positivt potentiale for afkast på normale niveauer i aktier. Virksomhedsobligationer vil nyde godt af lavere renter, men sandsynligvis opleve lidt modvind fra stigende risikopræmier. Udgangspunktet er ret solidt (høje renter), men bl.a. pga. den seneste tids uro i obligationsmarkederne, går vi lidt mere defensivt til værks inde i obligationsmandaterne.