De makroøkonomiske udsigter for de store økonomier er gode gående ind 2026. Væksten i både eurozonen og USA forventes at være på trendniveau eller højere. I Europa nyder vi godt af EU’s NextGen-program, som vil få effekt i 2026, og ikke mindst den finanspolitiske stimulans man vedtog i Tyskland i det forgangne år. Det indeholder blandt andet EUR 500 mia. målrettet infrastruktur. Derudover er målsætningen for landene at opruste til et forsvarsbudget, der udgør 5% af BNP (3,5% direkte til forsvar og 1,5% til personel, cybersecurity etc.). Det giver gode udsigter for regionen som helhed og for Tyskland i særdeleshed. Det vil sandsynligvis også smitte af på de nordiske økonomier og især Sverige, som er meget eksporttung og godt positioneret til at nyde godt af tilstanden i Tyskland. I USA er vækstbilledet lidt mere mudret – jobmarkedet har været stagneret i et halvt års tid, men overordnet set har væksten været fin blandt andet, fordi investeringer i datacentre og AI generelt trækker op. Det forventer vi også bliver temaet i starten af 2026. Trump lykkedes med at få vedtaget en skattepakke i 2025, hvor vigtige elementer kommer til at virke tidligt. Afskrivningsregler og andre skattelettelser betyder, at det forventes, at pakken vil bidrage med 0,9%-point til amerikansk BNP-vækst i 2026, hvilket er markant. På den lidt længere bane betyder det højere amerikansk gæld og fortsat store underskud, men de kortsigtede udsigter er gode for de sektorer, som bliver tilgodeset.
Inflationen er generelt set tæt på at være under kontrol. I Europa har ECB styr på situationen med inflation omkring målsætningen på 2%. I USA er inflationen højere men forventes i 2026 at bevæge sig imod de 2%. Der gemmer sig dog en risiko for, at vi endnu ikke har set den fulde effekt af handelskrigen, og at det derfor kan vise sig sværere at få inflationen det sidste stykke ned til 2%. Det vil selvsagt blive endnu sværere, hvis Trump gør alvor af de højere toldsatser, han har truet Europa med over weekenden. Ikke desto mindre betyder det, at der i udgangspunktet er nogenlunde klarhed om pengepolitikken her i starten af året. Det er slut med markant medvind fra lavere renter, men omvendt er der ikke udsigt til højere renter på den korte bane. Jokeren kan blive Trumps valg af ny chef i Fed og generel indblanding i sammensætningen af og forholdene omkring Fed.
Med gode makroudsigter efterlader det de finansielle markeder med et godt udgangspunkt for 2026. De store risici er politiske og geopolitiske. Godt halvvejs i årets første måned har vi allerede set Trump intervenere i Venezuela, anklage Powell for kriminel adfærd og kraftigt true med at indtage Grønland. Midtvejsvalget i november kan betyde bedre muligheder for at holde styr på Trump, specielt på indenrigspolitiske forhold. Men hvis Trump taber et eller begge kamre i kongressen, kan det dog også betyde en mere utilregnelig version af ham på den anden side af valget. I forhold til Fed så er det svært at forestille sig, at Trump skulle lykkedes med at få afsat Powell i en retsag. Trumps kommentarer over weekenden tyder samtidig på, at han helst vil beholde den mest rabiate af formandskandidaterne i det hvide hus, hvilket efterlader mere spiselige kandidater for markederne. Den amerikanske tilgang til Venezuela og Grønland har understreget behovet for oprustning i Europa og forsyningssikkerhed på området. Det har løftet vores forsvarseksponering, som fylder meget i aktiestrategierne. Denne gruppe af aktier, som blev hårdt ramt i november på snak om fredsaftale i Ukraine, ligger nu stort set alle højere end ved udgangen af oktober. Implikationerne af vækstudsigterne i USA gør, at vi er meget selektive i forhold til eksponeringen i amerikanske aktier, hvor vi stadig har en markant undervægt. Specielt aktier indenfor IT, som i forvejen oplever høj vækst, vil nyde godt af den vedtagne skattepakke. Alt i alt tror vi, at 2026 vil byde på gode muligheder på de finansielle markeder, selvom risikoen fra politisk side består.