Fokus på centralbankerne i denne uge: Denne uge byder på årets sidste møder i de store centralbanker, herunder ECB (torsdag) i Europa og Fed (tirsdag/onsdag) i USA. Selvom der kun er godt to uger til årets udgang kan møderne godt få betydning for de finansielle markeder, da især Fed har taget en mere hawkish (strammende pengepolitisk) tilgang på det seneste. Senest fik vi syn for det, da Powell for fjorten dage siden fortalte de amerikanske politikere, at Fed allerede efter en måned vil overveje om, de skal skrue op for tempoet de neddrosler obligationsopkøbene med. Grunden til at Fed allerede nu overvejer at fjerne mere likviditet fra markedet, skal findes i de høje inflationsmålinger. Powell mener ikke, at man længere kan snakke om en midlertidig stigning i inflation, selvom de høje prisstigninger stadig primært skyldes corona og forventes at vil aftage hen imod sommeren næste år. Når man i Fed er begyndt at blive nervøs for, at inflationen er høj i længere tid, betyder det, at de er fanget imellem deres to målsætninger (at sikre maksimal beskæftigelse og stabil inflation omkring 2%), da beskæftigelsen stadig er et stykke fra normalisering. Der er stadig knap 4 mio. færre i beskæftigelse i forhold til februar 2020 og godt 8 mio. færre i forhold til den trend, som var i økonomien inden corona. Årsagen til den lidt skuffende jobskabelse skal findes i, at mange amerikanere har meldt sig ud af arbejdsmarkedet og endnu ikke er kommet tilbage. Det ses i deltagelsesgraden som ligger knap 2%-point lavere end tiden før corona. Ikke overraskende er der en del ældre som er forsvundet fra arbejdsstyrken – det skyldes formentlig at denne gruppe er mere udsat overfor sygedommen. Mere overraskende er der også en del unge kvinder, som er forsvundet fra arbejdsmarkedet og ikke kommet tilbage. Man har i starten af andet halvår antaget at denne gruppe, så at sige, var på vej tilbage på grund af udløbede hjælpepakker og børnenes tilbagevenden til fysisk skolegang. Dermed kan det se ud som om, at opgaven med at øge beskæftigelsen er mere kompliceret end bare at føre super lempelig pengepolitik. Det er formentlig derfor, at man i Fed begynder at kigge i retning af at stramme mere op i pengepolitikken. Retningsskiftet hos Fed vil dog i givet fald ikke komme som den største overraskelse for investorerne, som allerede forventer en markant strammere pengepolitik i 2022, end Fed selv har indikeret. Således forventer markedet lige nu, at Fed ikke bare vil nå at skrue opkøbene ned til 0 næste år, men også vil hæve renten 2 eller måske 3 gange. Højere styrringsrente er derfor ventet og bør være priset i markedet, men kan dog ligge en dæmper på afkastene, som over de sidste 18 måneder har været meget høje.
Hos ECB er der ingen forventning om, at renten vil blive hævet i nærmeste fremtid, her vil fokus primært ligge på eventuelle indikationer om fremtidig afvikling af pandemiprogrammet (PEPP) som per konstruktion udløber i løbet af 2022. ECB har stadig deres ”normale” opkøbsprogram (APP), som forventeligt fortsætter noget tid endnu. På den måde er der ikke udsigt til de store overraskelser fra ECB, som så småt forventes at følge i Feds fodspor i forhold til QE. Dog vil især pressemødet blive fulgt tæt, og her har Lagarde tidligere vist at kommunikation mellem hende og investorerne kan være svært, så det er formentlig her at de største overraskelser kan findes.