Skuffende jobrapport kan være godt nyt for risikoaktiver: Den store amerikanske jobrapport (nonfarm payrolls) vidnede om skuffende tempo i den amerikanske økonomi, da den landede fredag. Jobskabelsen var mindre (49k nye jobs imod 105k forventet), lønningerne steg mere (5,4% imod 5% forventet) og deltagelsesgraden faldt mere end ventet. Samtidig blev faldet fra sidste måned justeret lidt op, hvilket betød at der i december forsvandt 227k arbejdspladser i stedet for 140k. Selvom jobskabelsen i januar var pauver, var den trods alt positiv og derfor en forbedring i forhold til måneden før, og optimisterne vil bide mærke i det markante fald i arbejdsløshed (fra 6,7% til 6,3%). Det skyldes dog primært faldet i deltagelsesgraden, eller med andre ord, at så mange finder det usandsynligt at få et job, at de melder sig helt ud af arbejdsmarkedet. Normalt vil lønstigninger i denne størrelse være et problem for risikoaktiver, da det kan være et tegn på flaskehalse, men det skyldes i januar-rapporten nok mest af alt et højt sammenligningsgrundlag. Januar 2020 var en af de sidste måneder før Coronanedlukningerne sendte især mange i servicefagene ud i arbejdsløshed. Da denne branche, ligesom hotel og underholdning, typisk er kendetegnet ved relativt lave lønninger, stiger gennemsnitslønningerne helt naturligt uden, at det er er tegn på problemer med at finde arbejdskraft. Jobrapporten rystede ikke investorerne i en grad, så det kunne ses på de finansielle markeder, aktier steg en smule over dagen, renterne holdt sig i ro og dollaren blev marginalt svækket. Selvom rapporten måske på overfladen ikke tegner det mest optimistiske billede af tilstanden i amerikansk økonomi, så finder investorerne lige nu optimisme i, at tilstanden i økonomien vil gøre det sandsynligt, at den næste hjælpepakke vil ligge tættere på Bidens USD 1.900 mia. end de USD 620 mia., som en række republikanere har forslået. Finansminister Yellen udtrykte over weekenden ligeledes opbakning til en stor pakke, da hun udtalte at en stor pakke vil kunne sikre ”fuld beskæftigelse” inden årets udgang. Samtidig er hun mere bekymret for netop beskæftigelsen og tilstanden blandt små og mellemstore virksomheder, end hun frygter pres fra inflation (som tidligere Clinton rådgiver, Larry Summers ellers pegede på over weekenden). Udsigten til yderligere stimulans er godt for risikoaktiver men kan eventuelt hæmme USD en smule – derfor blev den ellers lidt sløje jobrapport i fredags set som gode nyheder for aktiemarkederne.
Fortsætter EU med lavere vækst end USA og Kina?: Udsigterne til langsommere end ventet udrulning af vacciner betyder, at flere økonomer peger på, at EU kan komme til at opleve lavere vækst end USA og Kina over de kommende år. Derfor var centralbankchef Lagarde over weekenden ude med en opsang til politikerne om ikke at fjerne stimulansen for tidligt. Sammenlignet med især USA kan meget af de lavere vækstniveauer i Europa over det seneste årti forklares ved en mere konservativ tilgang til finanspolitikken. Vi har efterhånden vænnet os til, at centralbankerne med blandet succes prøver at råbe politikerne op, men senere i år træder EU’s nye redningsfond i kraft, hvilket kan give optimisme omkring den relative vækst i EU. Lagardes udtalelser giver på den anden side ingen grund til bekymringer i forhold til om, centralbanken skulle stramme pengepolitikken op indenfor overskuelig fremtid. Helt specifikt siger Lagarde da også, at ECB vil gå uendeligt langt for at sikre europrojektet. Det bringer minder om hendes forgænger, Draghi, som meget effektivt fik slået eurokrisen ned med hans ”whatever it takes”. Draghi var selv i nyhederne i den forgangne uge, da han er blevet udpeget til at lede en teknokrat-regering i Italien. En regering ledet af Draghi vil blive taget pænt imod på de finansielle markeder, da han stadig anses som en meget sikker og økonomisk dygtig aktør. Det giver svag forhåbning om, at Italien måske kan komme ud af den dybe krise de oplever på grund af coronapandemien og bør sænke den politiske risiko, Italien kan udgøre for EU.