Efter Biden vandt præsidentvalget i november og demokraterne beholdte flertallet i Repræsentanternes Hus, sikrede de sig med to sejre i Georgia lige netop 50 pladser i senatet. Dermed vinder de også kontrol i dette kammer, da vicepræsidenten ligger den sidste stemme ved lighed (republikanerne har ligeledes 50 mandater). I første omgang betyder demokraternes kontrol med senatet, at det vil blive problemfrit for Biden at udpege ministre. Som investor har man ikke nogen grund til at frygte, at det skulle betyde radikale valg på de store poster. Indtil videre, ved vi bl.a. at Yellen (tidl. centralbankschef) bliver finansminister, Blinken (tidl. en række tunge poster på udenrigsområdet) udenrigsminister og Garland (dommer, respekteret på begge sider af det politiske spektrum – udpeget af Obama til højesteret i 2016) justitsminister. Det giver udsigt til ”sikre hænder” i de forskellige ministerier og formentlig noget mere ”normale” forhold, end vi har vænnet os til over de sidste 4 år. Umiddelbart efter valget i november, virkede det til en del af investoroptimismen bundede i udsigten, på daværende tidspunkt, til at republikanerne ville vinde flertal i senatet. Resultatet i Georgia har dog ikke ødelagt det gode humør hos investorerne. Det er udsigten til yderligere finanspolitisk stimulans, og det faktum at skatteforhøjelser ikke står lige for, der giver tro på yderligere fremgang. Demokratisk kontrol med begge kamre, betyder dog formentlig at den rotation som startede i aktiemarkedet i november kommer til at fortsætte. De højtprisede tech-aktier og dele af medicinal sektoren står potentielt for skud, mens der er gode udsigter for ”grønne”- og byggeaktier som står til at nyde godt af Bidens planer.
Ekspansiv amerikansk finans- og pengepolitik sendte økonomien rekordvækst i løbet af andet halvår 2020, men makrotallene viser, at tempoet er aftaget, og der skal sandsynligvis yderligere stimulans til for igen at få økonomien på rette kurs. Fed fortætter deres meget lempelige tilgang langt ud i fremtiden, og politikerne blev før nytår enige om endnu en hjælpepakke til en samlet værdi af USD 900 mia. Den hjælpepakke er der udsigt til nu bliver større (med demokratisk kontrol i senatet,) hvilket giver lidt lysere udsigter for amerikansk økonomi. De finansielle markeder ser ikke ud til at være bekymrede for de politiske gnister, der øjeblikket er i USA eller udsigten til en historisk anden rigsretssag for Donald Trump frem imod hans periode ender om 10 dage. Twitter og Facebook giver investorerne en hjælpende hånd ved at blokere for Trumps profiler på de forskelige sociale medier – alternativet havde nok også været en del støj på den konto de næste par uger.
Blandede signaler i amerikanske makrotal: Den forgangne uge bød på en række amerikanske nøgletal. Jobrapporten som for første gang siden april sidste år, viste faldende beskæftigelse, bekræftede billedet af en opbremsning af opsvinget i USA. Omvendt overraskede aktiviteten i både fremstilling og services ganske pænt. Stigningen i råvarepriser kan forklare den stærke fremstillingssektor, men en del af den uventede stigning skyldes forsyningsproblemer som følge af nye coronatiltag, hvilket i sagens natur ikke er særligt positivt for selskaberne. Uden boostet fra denne komponent var der i servicesektoren svag fremgang i generel aktivitet og komponenten, nye ordrer, som dog blev nogenlunde opvejet af et fald i jobkomponenten. Den samlede konklusion på sidste uges makrotal er, at opbremsningen i amerikansk økonomi er reel, selvom det måske ikke står helt så slemt til, som frygtet. Derfor er udsigten til yderligere stimulans (som beskrevet ovenfor) kærkommen for, at det igangværende opsving skal holdes på sporet. Det gælder især tiltag om at sende flere penge til arbejdsløse, som skal sikre, at konsekvensen af det svage jobmarked ikke bliver en svækkelse af forbruget.