I USA er det kongressen (den lovgivende magt), der bestemmer hvor meget gæld, der kan udstedes. For at finansministeriet (en del af den udøvende magt) ikke skal spørge om lov hver gang de udsteder en statsobligation, indførte man for godt 100 år siden en øvre (nominel) grænse for, hvor meget gæld USA må have. Hvis man når den grænse, skal regeringen tilbage og spørge kongressen om at få hævet den. Clinton (demokrat) er den eneste præsident, som har præsteret budgetoverskud de seneste 50 år. De mange år med budgetunderskud betyder, at man hyppigt har hævet eller suspenderet gældsloftet. Foranstaltningen kan synes lidt mærkværdig, da finansloven og dermed budgetterne i forvejen bliver vedtaget i kongressen. I de senere år er forhandlinger om gældsloftet, da også blevet brugt som en løftestang i det større politiske billede. Senest var det et problem i 2011, hvor Obama ikke kunne få hævet gældsloftet uden at give indrømmelser i form af besparelser. Dengang medførte problemerne med gældsloftet, at amerikansk statsgæld for første gang blev nedgraderet af S&P. Generelt betød problemerne i 2011 uro på de finansielle markeder, til trods for at det aldrig nåede dertil, hvor USA ikke kunne betale kuponer (afdrag) på den eksisterende gæld (som skal finansieres med budgetoverskud eller ny gæld). I 2011 er det dog også værd at bemærke, at økonomierne stadig var skrøbelige efter finanskrisen, ligesom forhandlingerne om gældsloftet faldt sammen med gældskrisen i Europa.
I anden halvdel af januar i år nåede man igen gældsloftet i USA, som for nuværende lyder på USD 31.382 mia. I første omgang gør finansministeriet brug af såkaldte ”ekstraordinære tiltag”, som dækker over, at man bruger alle kontantreserver man har til rådighed. På den måde kan man i dette tilfælde klare sig igennem til sommeren. I løbet af foråret, viste det sig dog, at skatteindtægterne fra 2022 var lavere end forventet, så datoen for hvornår man løber tør for kontanter har rykket sig nærmere. Seneste estimat fra finansministeren (Janet Yellen, tidl. Fed) peger på, at USA ikke vil være i stand til at betale alle regninger omkring 1. juni, med mindre gældsloftet forhøjes eller suspenderes. Det er noget tidligere end ellers ventet og ligger pres på forhandlingerne imellem Biden og kongressen. Den politiske situation i USA er stadig meget polariseret og besværliggøres af, at Kevin McCarthy, formand i Repræsentanternes Hus, som kontrolleres af republikanerne, sidder på et meget skrøbeligt mandat fra hans eget parti. Tilbage i januar havde han endog meget svært ved at opnå valg til posten. De mest radikale fraktioner af partiet gik kun med til at pege på ham efter mange indrømmelser – blandt andet at ethvert af de republikanske repræsentanter kan kalde et mistillidsvotum imod formanden. Da appetitten på at give Biden indrømmelser blandt de mest yderliggående republikanere er meget lav, er forhandlingspositionen ganske svær. Positivt er det dog, at parterne mødes og forhandler pt., selvom tidsfristen er nær. Biden har eftersigende tilbudt at give afkald på nogle af de penge, som ellers var afsat i forbindelse med COVID, som et bud på umiddelbare besparelser.
Man skal have den politiske situation in mente, når man hører de meget konfrontatoriske meldinger fra de to sider pt. Specielt McCarthy bliver nødt til at fremstå, med en hård linje i forhandlingerne for ikke at miste dele af højrefløjen i hans eget parti. Hvis det når dertil, hvor staten løber tør for penge (eller meget tæt på) vil man i første omgang sandsynligvis kigge på, at prioritere hvilke betalinger man vil udføre. Her vil kuponer på eksisterende gæld stå højest på listen. Det vil så til gengæld betyde at sociale ydelser mv. vil stå for skud. Hvis det skulle nå dertil, hvor USA misser kuponbetalinger på gælden vil det potentielt have meget store konsekvenser. Vi tror ikke, at man når så langt, da det vil ramme fremtidig økonomisk vækst uanset hvilket parti, der har det Hvide Hus. Desuden har det vist sig ikke, at være særlig gunstigt for politikerne, når staten begynder at stoppe udbetalinger til soldater mv. (hvilket forventes at gå forud for afdrag på gæld). Der spekuleres i om Biden vil tage en af tre veje for de facto at sætte gældsloftet ud af spil. 1) erklære det forfatningsstridigt med henvisning til det 14. tillæg til forfatningen, 2) at trykke en mønt med meget høj nominel værdi eller 3) udstede en obligation med en pålydende rente markant over det nuværende markedsniveau. Ingen af de 3 muligheder virker specielt attraktive, og de vil helt sikkert blive udfordret i retssystemet med det samme. Normalt finder man et kompromis, inden man løber tør for penge til at betale kuponer, og det tror vi også at man gør i denne omgang. Når det sker vil der sandsynligvis opstå en vis lettelse på de finansielle markeder. Qua den pressede tidslinje denne gang, kan de kommende 2 uger dog godt byde på periodisk høje udsving.
Vi forholder os afventende overfor situationen og foretager ingen ændringer til den overordnede strategi i vores porteføljer på nuværende tidspunkt.