Væksten i USA for andet kvartal blev i den seneste uge justeret pænt op, trukket af investeringer i datacentre m.v. I Fed holder man mest øje med fremgangen i privatforbrug og investeringer, og disse er i løbende revideringer blevet revideret fra magre 1,6%, som var bekymrende for Fed, til 2,9% i den seneste revision. Selvom det er trukket af specifikke sektorer, så er det et vækstbillede, der ligger meget tæt på gennemsnittet i 2010’erne, og i sig selv sænker behovet hos Fed for at stimulere økonomien. Feds mandat går dog ikke specifikt på at sikre vækst, men på at sikre maksimal stabil beskæftigelse (samt prisstabilitet). Her har jobskabelsen stort set ligget flad siden maj måned, og det giver rum til at sænke renten yderligere, trods inflation tæt på 3%. Markedet priser lige nu 2-3 rentesænkelser på de næste 5 møder i Fed, og det er sandsynligvis en rimelig antagelse, hvis ikke jobskabelsen ændrer sig den ene eller anden vej herfra.
Denne uge byder normalt på en overflod af datapunkter vedrørende det amerikanske jobmarked. Højdepunktet er fredagens nonfarm payrolls (jobskabelse udenfor landbruget), men data for jobopslag, fyrringer, privat jobskabelse og ISM er også planlagt. I USA har republikanere og demokrater dog svært ved at blive enige om at forlænge budgetterne her ved tærsklen til udgangen af deres regnskabsår (30. september). Problemet for republikanerne er, at de har brug for at vedtage eventuelle forlængelser med demokratiske stemmer, da det kræver 60 stemmer i senatet. Det betyder, at regeringsapparatet lukker ned, medmindre man i sidste øjeblik finder en løsning inden midnat. Det har man prøvet før i USA, hvor vi har set flere nedlukninger igennem historien. Senest i Trumps første periode, hvor man var i nedlukning i hele 35 dage, hvilket er rekord. Dengang påvirkede det cirka 800.000 personer, som blev sendt hjem og kostede estimeret USD 11 mia. De finansielle markeder tog det dog pænt og reagerede i højere grad på den ændrede retorik, der dengang var fra Powell, som indikerede lempeligere pengepolitik fremadrettet. Den umiddelbare konsekvens det kan få for markederne er, at data ikke nødvendigvis bliver offentliggjort, som planlagt. Fredagens nonfarm, som offentliggøres af BLS, der i forvejen er ramt af politisk pres, vil formentlig blive udskudt, hvis man er under nedlukning. Desuden har Trump-regeringen truet med at udnytte muligheden og fyre mange af de medarbejdere, som normalt bliver sendt hjem, hvis en nedlukning bliver en realitet.
Selvom reaktionen under den seneste nedlukning ikke var alvorlig i de finansielle markeder, er der nogle argumenter for, at vi i højere grad, kan se en reaktion denne gang. Trump har intensiveret og eskaleret sine angreb på de amerikanske institutioner. Det er delvist medvirkende til den svage dollar, vi har set i år, men indtil videre har der ikke været en større reaktion i obligationsmarkederne, hvor investorerne ikke har krævet markant højere risikopræmie for at købe specielt længere løbende amerikanske statsobligationer. Skulle det ændre sig, kan renterne, specielt i den lange ende af kurven, stige og udgøre en modvind for risikoaktiver. Desuden er amerikansk økonomi mere skrøbelig, med vækst, der bliver holdt oppe af enkelte sektorer, et jobmarked, som halter, og styringsrenter, som er på vej ned, men stadig relativt høje for at dæmpe inflationen, som ligger over det ønskede niveau.
Alt i alt plejer nedlukninger ikke at være en katastrofe for de finansielle markeder, da investorerne forventer, at politikerne finder en løsning på et tidspunkt. Varigheden samt Trumps uortodokse og uforsonlige tilgang kan dog blive lidt af en joker i denne omgang. Det taler for en lidt forsigtig tilgang de kommende par dage. Men det kan ikke udelukkes, at politikerne bliver enige, inden dagen er gået, for normalt antages det, at de ikke vinder i popularitet ved en nedlukning.