Pilen pegede i den rigtige retning i den store amerikanske jobrapport fredag, men tilgangen af energi til Europa er stadig stærkt forstyrret af krigen i Ukraine – 5. september 2022

Fredag landede augustudgaven af den store amerikanske jobrapport, nonfarm payrolls. Den viste, at der stadig var pæn fremgang i beskæftigelsen med 315.000 nye i job i august. Timelønningerne holdt sig dog i ro, ligesom deltagelsesgraden steg mere end ventet, hvilket også betød et lille ryk op i arbejdsløshedsraten. Selvom jobskabelsen stadig er bomstærk, så kan den lidt højere deltagelsesgrad hjælpe med at lette lidt af trykket på det meget varme amerikanske jobmarked. På Jackson Hole, for godt en uge siden, fortalte fed chef, Jerome Powell, at centralbanken er stålsatte på at få inflationen ned, og at amerikanerne i den forbindelse sandsynligvis kommer til at levere ofre i form af højere arbejdsløshed og mindre aktivitet i virksomhederne. De fleste inflationsmål peger på at tempoet i prisstigningerne har været aftagende over de sidste 3-4 måneder, selvom de stadig ligger på høje niveauer. Powell er formentlig ikke tilfreds med tempoet, som inflationen kommer ned med, men der er udsigt til deflationært pres på inflationen i løbet af andet halvår på både udbud (bedre forsyningskæder) og efterspørgselssiden (fald i real disponibel indkomst) af amerikansk økonomi. Derfor må det formodes at en af Powells bekymringer går på lønningerne – hvis de ikke kommer ned sammen med de generelle priser, vil amerikanske forbrugere i en periode opleve ganske markant reallønsfremgang, hvilket vil virke som finanspolitisk stimulans, som kan skabe fornyet opadgående pres på forbrugerpriser. Derfor vil han nok kigge efter et svagere arbejdsmarked, inden Fed begynder at skrue ned for stramningen af pengepolitikken. Her er stigningen i deltagelsesgraden vigtig, da en stigning kan betyde højere arbejdsudbud uden deciderede fyringer. August måned bød på mindre beskæftigelse i visse dele af den offentlige sektor, men det skal nok ses lidt bredere i den private sektor, før Powell er tilfreds. Ikke desto mindre er det amerikanske jobmarked på vej i den retningen, som Fed ønsker for at undgå overophedning. Hvis det bliver fulgt op af mere moderate inflationsmålinger senere på måneden, bør det lette lidt af presset på Fed og øge risikoappetitten hos især aktieinvestorerne.

Imens man begynder at kunne ane bedring i USA, så er situationen noget mere udfordret i Europa. Her er det udbudschokket fra den manglende energiforsyning fra Rusland, som langt overvejende driver den høje inflation. I EU prøver man ihærdigt at imødekomme det stød krigen lige nu giver til økonomien. Det betyder bl.a. diskussioner om prisloft på russisk olie og fokus på at få fyldt gaslagrene op inden vintersæsonen. Putin prøver at presse Europa ved fra tid til anden at lukke for gastilførslen, hvilket er med til at skubbe til de dramatiske prisstigninger på tværs af kontinentet lige nu. Europa, og især Tyskland er dog på grund af krigen allerede meget mindre afhængige af russisk gas end man var ved indgangen til 2022. Desuden har der fra europæisk side været stort fokus på at få fyldt lagrene mindst 80% op inden 1. november. Det er man allerede i mål med i gennemsnit i Europa, og både Tyskland og Italien er pænt foran tidsplanen. Hvis ikke det bliver en meget kold vinter, bør Europa derfor have nok gas til den kommende sæson. Ikke desto mindre er ECB bekymrede for at de høje prisstigninger på energi og fødevarer vil sætte sig bredere i økonomien over den kommende tid. Derfor har vi i stigende grad set ECB medlemmer tale for en aggressiv forhøjelse af styrringsrenten på deres møde i denne uge (den 8/9-2022). Lige nu priser markedet mere end 50% sandsynlighed for, at forhøjelsen bliver på 0,75%-point, hvilket vil være den højeste renteforhøjelse i zonens levetid og betyde et pænt ryk væk fra nulrenter. De højere renter skal dæmpe efterspørgslen generelt, men håbet i både ECB og Fed er, at man kan orkestrere en såkaldt blød landing, hvor vi efter meget høje vækstrater sidste år lander tættere på noget, som minder om trendvækst i 2022/2023. Selvom historikken med bløde landinger er noget broget, bliver makrobilledet helt afgørende for, hvordan de finansielle markeder klarer sig resten af året.

Related articles