Weekendens forhandlinger om fred i Mellemøsten imellem USA og Iran er sat på pause. Donald Trump har udtalt, at man er enige om alle punkter på nær det, som vedrører atomvåben. Trump truer til gengæld med at blokere Hormuzstrædet for presse Iran i forhandlingerne efter, at man ellers tilsyneladende er gået med til, at Iran kan kontrollere og opkræve told i strædet. Det betyder, at olieprisen mandag morgen igen handler over USD 100 pr. tønde, renterne stiger og aktier falder 1-1,5%. Det amerikanske militær indikerer, at blokaden gælder alle skibe som kommer fra iranske havne og starter mandag eftermiddag dansk tid. Iran vil så formentlig blokere den resterende trafik. På den korte bane er der derfor ikke udsigt til, at olieudbuddet bliver normaliseret. Det videre forløb er usikkert, men det synes sandsynligt, at forhandlingerne vil fortsætte da Trump på den ene side virker indstillet på at finde en løsning, trods trusler om bål og brand. På den anden side er det eftersigende Kina, som har presset Iran til forhandlingsbordet. Kina aftager en stor del af Irans olieeksport, og selvom Iran i marts har transporteret olie igennem Hormuz, har det været på markant lavere niveauer end før angrebene. Kina holder sig normalt på sidelinjen i internationale konflikter, så hvis de presser Iran til forhandlingsbordet kan det godt blive afgørende for, at der findes en løsning. Så længe der ikke er udsigt til bedring i transporten igennem Hormuz, vil de højere oliepriser og renter i mere eller mindre grad være en modvind for risikoaktiver.
Krigen i Mellemøsten presser Trump i form af svage meningsmålinger (omkring 40%), ligesom visse forbrugertillidsindikatorer ligger meget underdrejede. Fredag offentliggjorde University of Michigan (UoM) den seneste udgave af deres forbrugertillidsindikator, hvor spørgsmålene i højere grad er fokuseret omkring den enkeltes økonomi. Derfor varierer denne indikator i typisk med ting som fx benzinpriserne. Inflationskomponenten ligger højt med 3,4% forventet på medium horisont. Generelt set er det også den laveste forbrugertillid som er målt af UoM siden man begyndte at indsamle data (1952). UoMs lave måling er et udtryk for i hvor høj grad amerikanerne reagerer negativt på stigende benzinpriser og én af forklaringerne på hvorfor krigen i Mellemøsten næppe er en vindersag for Donald Trump i relation til det indenrigspolitiske billede. Den anden store forbrugertillidsrapport, hvor data indsamles af Conference Board, fokuserer i højere grad på den mere overordnede tilstand i økonomien (fx arbejdsløshedsniveauet). Denne viser da heller ikke samme deprimerede billede som UoM. Her ligger forbrugertilliden nogenlunde gennemsnitligt. Forskellen på de to indikatorer viser meget godt det split, der er i amerikansk økonomi pt. Overordnet set har økonomien det meget godt med pæn vækst og lav arbejdsløshed, men det er i høj grad drevet af enkelte sektorer (datacentre/AI), imens store dele af økonomien er stagneret, hvilket også kan ses i jobskabelsen. Det kunne også aflæses i de faktiske forbrugstal, som blev offentliggjort torsdag. Efter inflation steg forbruget ”kun” med 0,1% i februar, før krigen brød ud. Selv om der fortsat er godt gang i alt, hvad der har med datacentre og AI at gøre, ser det altså ud til, at den amerikanske forbruger er noget resignerende. For Trump kan det blive afgørende, at det billede ændrer sig frem imod midtvejsvalget i november. I forhold til vores eksponering er vi generelt undervægtet amerikanske aktiver og især de cykliske dele af økonomien. Her foretrækker vi cyklisk eksponering i Europa, hvor regionen nyder godt af generelt pæn fremgang (Sydeuropa) og finanspolitisk stimuli (Tyskland og EU).