Starten på Q2 var ganske begivenhedsrig på de finansielle markeder, efter Trump kickstartede hans handelskrig. Kvartalet sluttede dog roligt af efter comeback til aktierne og stabilisering af renter og rentespænd. USD er svækket markant siden marts, og det betyder, at selvom det amerikanske S&P500 er på all time high, så har europæiske investorer ikke fået meget ud af det, da det målt i EUR (eller DKK) har ligget fladt siden midten af maj. Dollarsvækkelsen kommer bl.a. på baggrund af lavere tillid til de amerikanske institutioner.
Derfor kan udviklingen i amerikansk makrodata blive ganske afgørende for, hvordan de finansielle markeder klarer sig igennem sommeren. Centralbanken, Fed har været afventende i forhold til at sænke renten, indtil de har mere klarhed om toldsatsernes effekt på inflationen. Indtil videre kan effekten ikke ses i den overordnede inflation. Kerne PCE (Feds foretrukne mål) ligger på 2,7%, hvilket stadig er noget over målsætningen på 2%. Fed forventer selv, at årsstigningstakten ved udgangen af året vil stige til 3,1%. Det betyder, at negative overraskelser i inflationen vil gøre det sværere for dem at sænke rente med de 0,50%-point, som ellers forventes.
Fed har som bekendt et tosidet mandat, som ud over inflation betyder, at de skal føre pengepolitik med henblik på at sikre maksimal beskæftigelse. Arbejdsløshedsraten har ligget stabilt omkring 4%-4,2% det seneste år, hvilket er lavt i historisk kontekst. Jobskabelsen har også peget på stabil fremgang, i hvert fald hvis man kigger på, hvordan jobskabelsen har set ud før revideringer. Før revideringer har Nonfarm (nye arbejdspladser udenfor landbruget) ligget på gennemsnitligt 200k om måneder siden januar 2024. 200k vidner om en økonomi i pæn fremgang. Revisioner har dog betydet, at det tal af flere omgange er blevet nedjusteret til 156k i gennemsnit. Nonfarm er modelbaseret, hvilket betyder, at der er relativt stor statistisk usikkerhed forbundet med tallet. Tommelfingerreglen er, at hvis tallet er større end 120k, kan vi sige, at det statistisk er større end 0. Det seneste halvandet års revisioner har betydet, at vi er meget tæt på den grænse, hvilket indikerer, at det amerikanske arbejdsmarked kun har været i marginal vækst i perioden. Revisionerne skyldes blandt andet, at det i første omgang (når tallet offentliggøres første gang) er store selskaber, der indrapporterer. I de efterfølgende måneder kommer de mindre selskaber, som typisk er mere cykliske, bedre med. Derfor er der noget, som tyder på, at tilstanden i beskæftigelsen måske ikke har været helt så god, som man ellers har troet. Derudover kan handelskrigen og de usikkerheder den har skabt for virksomhederne, forventes at have negativ effekt på tallene i månederne, der kommer.
Selvom de finansielle markeder ofte reagerer på tallet, når det offentliggøres, er man bedre tjent ved at vurdere udviklingen over en længere periode. Ikke desto mindre tror vi, at jobskabelsen vil være svagere i månederne, der kommer. Den næste jobrapport offentligøres i eftermiddag (for første gang i et årti på en torsdag), og her vil medlemmerne i Fed helt sikkert kigge efter detaljer, der kan give klarhed om, hvordan arbejdsmarkedet har det. Vi holder naturligvis øje med beskæftigelsesfremgangen for juni, men i høj grad også med revideringerne for de foregående måneder.
Samlet set kan Fed blive tvunget til at gå på kompromis med ét af elementerne i deres tosidet mandag. Deres egen vurdering på juni mødet var, at toldkrigen vil få mere effekt på inflationen (+0,3%-point) end arbejdsløsheden (+0,1%-point). Derfor har de været tilbageholdende med at sænke renten. Omvendt vil et svagere jobmarked åbne for, at de kan sænke renten hurtigere end ellers ventet. Det kan blive en endog meget svær situation at håndtere for Fed, specielt når den siddende præsident samtidig presser på for at sænke styringsrenten hurtigst muligt.
Den overordnede usikkerhed om tilstanden i verdens største økonomi og usikkerheder omkring den amerikanske regerings politikker gør, at vi indtil videre holder fast i vores lille undervægt på aktier, og overvægt på danske obligationer, hvor vi har mere sikkerhed om afkastet den kommende tid.