Krig i Mellemøsten presser oliepriserne op og investor-appetit på risiko ned – den 2. marts 2026

Selvom USA og Israels angreb på Iran har været relativt veltelegraferet på forhånd, så er det overraskende, at man har formået at likvidere en så stor del af den åndelige, politiske og militære ledelse (herunder ayatollahen). Irans modsvar har også brudt med tidligere praksis. De nærmeste lande er hårdt ramt – ligesom tidligere er man gået efter amerikanske baser i Qatar og andre steder, men også Abu Dhabi og Dubai har stået for skud i denne omgang. Dubai har eftersigende været stedet, hvor den iranske ledelse har skjult deres formuer og været en tæt samarbejdspartner for Iran. Det forstyrrer flytrafik og transport af olie og gas – omkring 20% af al olie bevæger sig igennem Hormuzstrædet. Irans modsvar har langt hen ad vejen været ineffektive, og indtil videre er der ikke meldinger om, at olieproduktionen skulle være ramt. Aktiviteten igennem Hormuz er dog faldet, da forsikringsselskaberne ikke har den store appetit på at forsikre forsendelser igennem området pt. OPEC+ har annonceret, at de vil øge produktionen med 206 tusinde tønder om dagen (forventet 137.000) for at dæmpe de prisstigninger, som måtte komme. Mandag morgen stiger oliepriserne med cirka USD 5 pr. tønde til USD 71-77 pr. tønde. Da Iran i forvejen er relativt isoleret fra global økonomi, er oliepriserne den primære transmission af begivenhederne til global økonomi. Krigen i Mellemøsten bør også betyde mindre risikoappetit hos investorerne ind i ugen. Mandag morgen er bevægelsen dog behersket – de asiatiske aktiemarkeder falder 1-1,5% og futures for Europa og USA ligger i nogenlunde samme niveau. USD bliver styrket specielt ovenpå Trumps kommentar om, at bombningerne kan fortsætte i længere tid.

Hvis Trump får ret i, at bombardementerne kan fortsætte i 4-5 uger, så kan det betyde højere oliepriser i længere tid, hvilket vil dæmpe generel aktivitet alt andet lige. Hvis USA og Israel på den anden side lykkedes med at styrte regimet, så kan det betyde, at et (svækket) Iran vil deltage i højere grad i global økonomi i fremtiden, hvilket især vil frigive olie til det brede verdensmarked. En del af forklaringen på den afmålte (negative) reaktion skal findes i, at økonomierne har det ganske godt pt. Europa oplever forbedring i vækst og inflation tæt på målsætningen. I USA forventes væksten at være pæn i 2026, senest har både jobmarked og CPI (inflation) overrasket positivt, samtidig med at højesterets dom i forhold til toldsatser betyder mindre inflationært pres i månederne, der kommer. Situationen i Mellemøsten er stadig ustabil, og det kan være svært at gennemskue, hvad succeskriterierne er for USA. Det er svært at forestille sig, at regimet kan omstyrtes uden soldater på iransk jord (hvilket der formentlig ikke er amerikansk appetit på), og den folkelige opstand, der har været, vil nok også være svær at opretholde, så længe bomberne falder over Iran. Derfor vil eventuelle eskaleringer eller deeskaleringer formentlig drive retningen på risikoaktiver i dagene, der kommer. På den korte bane kan weekendens begivenheder naturligvis løfte aktier i energisektoren, ligesom våben- og forsvarsproducenterne må forventes at nyde godt af begivenhederne.  

Related articles