Lockdowns bremser kinesisk fremgang: Kinas aggressive tilgang i forhold til nultolerance overfor corona begynder nu at kunne ses i makrodata. PMI, som blev offentliggjort over weekenden, dykker til et pænt stykke under 50, som indikerer tilbagegang i forhold til måneden før. Det er de laveste niveauer i kinesisk PMI siden februar 2020, hvor corona ramte. Efter nedlukninger i centrale byer, som først Shanghai og nu Beijing, er der igen problemer med leveringstider ligesom lagrene hober sig op. Ligeledes falder både import og eksport til og fra Kina. Den hårde tilgang til corona står i kontrast til den vestlige verden, hvor høje vaccinationsgrader af især udsatte giver mulighed for nogenlunde normale tilstande i økonomierne. Inden offentliggørelsen af PMI’erne var præsident Xi ude og love den kinesiske befolkning, at Kina vil ramme deres økonomiske målsætninger for 2022. Analytikerne begynder dog at så tvivl om, hvorvidt det er muligt at nå 5,5% BNP vækst med on/off nedlukninger – specielt virker det som om, der er risiko for, at væksten i Q2 falder kraftigt tilbage. Nedlukningerne har den bivirkning på global økonomi, at det er endnu et chok til de forsyningskæder, som har været med til at presse inflationen op over de seneste 12 måneder. Selvom det ikke er helt samme tilstande, som da alle økonomier var hårdt ramt af corona, så kan det betyde en længere vej til normalisering af de inflationstal, som begynder at vise tegn på at være toppet (mere om det nedenfor). For investorerne er det dog ikke kun dårlige nyheder ud af Kina i øjeblikket; Xi har overfor politbureauet indikeret, at Kina bør have en sund tilgang til privat kapital. Selvom han stadig holder fast i, at regulering er kommet for at blive, så kan det være de første tegn på at lidt af presset på techsektoren begynder at løsne. I vores globale aktiemandater solgte vi hovedparten af vores kinesiske aktier ud tidligt sidste år, og selvom de nye toner fra styret i Kina er positive for regionen, så afventer vi stadig lidt mere evidens for, at det rent faktisk er den vej, man går.
Regnskaber peger på sundt forbrug – renter truer: Den igangværende regnskabssæson peger i retning af fortsat vækst for virksomhederne, som dog melder om højere priser hele vejen rundt. Specielt ligger vi vægt på bankernes rapporter om, at forbrugerne i USA stadig er i fin form. Regnskaberne er bagudskuende, men samme billede gør sig gældende, når vi kigger på forbrugertillid, hvor det dog primært er den nuværende situation, som trækker op, mens forventningerne er lidt ringere – det er dog ikke helt uforventeligt med krig og generelt mudret makroudsigter. Investorerne har været afmålte i forhold til at belønne, især de gode regnskaber, som pga. de usikre udsigter om Feds ageren primært har kunne outperforme relativt, men i mindre grad absolut. Det skyldes blandt andet usikkerhed om pengepolitikken. Fed er gået fra at love meget lempelig pengepolitik til nu at ønske en meget hurtig normalisering af de finansielle forhold i form af markant højere styrringsrenten de kommende måneder samt afvikling af obligationsbeholdningen. Markedet er løbet i forvejen og forventer nu 11 renteforhøjelser fra Fed i 2022 (vi har fået én indtil videre). Det er en meget markant stramning af pengepolitikken, og hvis det bliver til virkelighed, så betyder det, at vi for første gang i meget lang tid, oplever en decideret stram pengepolitik. Det er et glohedt arbejdsmarked og de høje inflationsmålinger, som har gjort Fed nervøse. Vi tror dog ikke, at det bliver helt så slemt, som markedet indikerer, da vi synes, at inflationsrapporterne allerede i marts har vist de første tegn på bedring. Basiseffekter og bedring i forsyningskæder (trods den nuværende situation i Kina) betyder, at kerneinflationen (PCE) i marts faldt til 3,5% (annualiseret rate); det samme gør sig gældende for CPI som i marts landede på cirka 4% (annualiseret). Fra måned til måned kan tallene svinge meget, men hvis marts-rapporterne er tegn på en trend, så vil det lette lidt af presset på Fed. Nedlukninger i Kina og de medfølgende forstyrrelser af forsyningskæder kan betyde, at det tager længere tid, før inflationen når tilbage omkring målsætning på omkring 2%, og krigen i Ukraine kan være med til at holde energipriserne oppe i noget tid endnu, men retningen bør være nedad. Det betyder, i vores perspektiv, at der er ganske meget modvind fra stigende renter priset ind i markederne pt. Mere normale inflationsmålinger kan medføre lidt færre rentestigninger, hvilket bør kunne give lidt medvind for aktiemarkederne, selvom usikkerheden stadig er markant.