Overraskende svag jobskabelse i USA for august: Efter to måneder med omkring en mio. nye jobs i amerikansk økonomi, skuffede fredagens jobrapport fælt med kun 235 tusinde imod analytikernes forventning om 733 tusinde. Det var den tredje største skuffelse i dette årtusinde. Det er oplagt, at deltamutationen af corona har noget at sige i forhold til den pauvre jobskabelse i august – amerikanerne har været hurtige til at returnere imod normale tilstande, hvilket i sagens natur har givet corona gode muligheder for at sprede sig. Det kan give en smule bekymringer for vækstudsigterne i USA den kommende tid. Det er dog værd at bemærke at netop på grund af, at amerikanerne ikke længere ser ud til at bruge nedlukninger som værktøj imod stigende smitte, er det tvivlsomt, hvor stor effekten af øget smitte vil være på den økonomiske aktivitet. Sikkert er det, at det vil give centralbanken (Fed) årsag til grundigt at overveje timingen for at skrue ned for deres obligationsopkøb. Der er stadig en del arbejdsløse (knap 10 mio.), som Fed gerne vil sikre gode muligheder for at returnere til arbejdsmarkedet. Det gør de bedst ved at bevare en meget lempelig pengepolitik. En joker i forhold til augusttallene kan være timingen af udløb af understøttelse og skolestart. Ordningerne med forhøjet understøttelse synger på sidste vers, og det kan tænkes, at amerikanere, som måske kunne få et job, trækker den lidt for at få de sidste checks med. På samme måde kan skolestarten også have betydning, da vi er tæt på, at mange amerikanske børn for første gang i lang tid fysisk skal starte i skole. Det kan betyde, at forældrene er mere tilbøjelige til at vende tilbage til arbejdsmarkedet i de kommende måneder. Desuden skal man være varsom med at konkludere for meget på enkelte rapporter, som kan svinge meget – det så vi fx i april i år, hvor jobskabelsen skuffede med 731 tusinde, selvom de efterfølgende måneder beviste, at jobskabelsen ikke var gået i stå.
Høj beskæftigelse er dog kun den ene del af Feds mandat – inflation er den anden, og sjældent har økonomer og analytikere diskuteret og været så uenige om inflation, og hvordan centralbankerne bør forholde sig. I USA ligger kerneinflationen, når man renser for skævvridningerne fra coronaåret, omkring 2,5% – fint på linje med centralbankens målsætning om 2% i gennemsnitlig årlig inflation (efter en årrække under 2%). Desuden er det værd at bemærke, at de faktorer som, indtil videre har trukket prisstigningerne, næsten udelukkende er relateret til corona (og dermed midlertidige) i form af højere priser på rejser, restaurantbesøg og brugte biler. Vi ser dog også spæde tegn på, at stigende boligpriser begynder at trække lidt op i tallene, hvilket er en smule mere bekymrende. Selvom vi ikke er meget bekymrede for inflationen for nuværende, så bider vi også mærke i, at medlemmerne i Fed i stigende grad snakker i bekymrede toner om inflation, hvilket kan være et forvarsel på, at de i slut 2021/start 2022 vil begynde at neddrosle deres obligationsopkøb.
I vores optik, bør investorerne ikke være bekymrede for den nuværende situation – de lidt svage jobtal, vil sikre lempelig pengepolitik (lave renter/bedre potentiale i vækstaktier) i marginalt længere tid. Vi forventer, at vi relativt snart vil begynde at høre, centralbankerne snakke mere håndgribeligt om neddrosling af obligationsopkøb (først Fed og dernæst ECB), men det er i høj grad forventet i markedet pt. I de kommende måneder vil der, ligesom i første halvår, være fokus på arbejdsmarked- og inflationsrapporter som begge lander i slutningen af måneden.