Stigende renter bringer centralbanker i fokus: Stigende renter i den senere tid har udgjort en modvind og usikkerhedsfaktor for aktiemarkederne. Centralbankerne fører globalt set meget lempelig pengepolitik og kommer til at gøre det i lang tid. Derfor kan det virke lidt paradoksalt, at renterne stiger. I den korte ende af kurven (2 år) ligger renterne da også stendøde omkring nul procent. Det er de lange renter (10 år) som er steget, og det er specielt drevet af de amerikanske markeder, hvor en 10-årig statsobligation nu har en effektiv rente på 1,6% imod lige under 1% ved årets start. I de seneste uger har det været realrenten, snarere end inflationsforventningerne, som har været med til at presse renten op, og da en stigning i realrenterne betyder en real stigning i omkostningerne for virksomhederne, vil det alt andet lige gøre aktier mindre attraktive. Det er dog værd at bemærke, at niveauet i de 10-årige renter stadig er historisk lavt – så det er ikke så meget niveauet der er et problem, som det er tempoet og stigningerne i realrenten der bekymrer. De fleste analytikere forventer, at renterne vil nå op omkring 2% ved årets udgang, hvilket vi stadig er et stykke fra endnu. I Europa er niveauerne stadig markant lavere end i USA, men de seneste stigninger i USA har smittet af på Europa, hvor den 10-årige rente i Tyskland nu ligger lige under -0,2% (imod knap -0,6% ved årets start). Da det er tempoet i stigningerne, der bekymrer vil centralbankerne helst undgå at ændre QE programmerne for at holde renterne nede (det kan blive nødvendigt senere). Det betyder, at vi over de seneste par uger har set ledende medlemmer af Fed og ECB, med varierende succes, gøre brug af kommunikation for forsøge at berolige markederne. Kommunikation kan være et effektivt værktøj i pengepolitikken, men det kræver mere elegance end det, vi har set både fra Lagarde og Powell den senere tid. Værst har det været i ECB, hvor flere medlemmer har været ude og præcisere, hvad det egentlig var Largarde mente. Usikker kommunikation giver usikkerhed på aktiemarkederne. Sikkert er det dog, at pengepolitikken ikke bliver strammet lige med det samme. Det er til trods for en pæn amerikansk arbejdsmarkedsrapport fredag, som viste højere end forventet stigning i beskæftigelsen. Fed har indikeret, at de midlertidigt vil lade inflationen løbe over målsætningen på 2% for at sikre ”fuld” beskæftigelse. Selve begrebet ”fuld” beskæftigelse efterlader også rum for fortolkning, og der er noget, der tyder på, man i Fed kigger med nye øjne på, hvordan man betragter arbejdsløshed. Vi tror på, at man gerne vil en se markant forbedring i beskæftigelsen blandt minoriteter (sorte) og lavindkomstgrupper før, at man drosler ned på QE og begynder at overveje at hæve renten – mange af disse grupper har ikke oplevet samme grad af normalisering som resten af samfundet efter corona. Derfor er vores forventning, at pengepolitikken fortsat vil forblive lempelig, men hurtige rentestigninger (i den lange ende) kan skabe volatilitet i aktiemarkederne i den kommende tid. Hvis det fortsætter i lang nok tid til, at de højere renter skaber sværere finansieringsforhold for virksomhederne, kan vi formentlig forvente, at de store centralbanker vil tilrette deres QE programmer for at dæmpe renterne.
Solidt comeback i oliepriser: Efter kollapset i oliemarkedet i april 2020, hvor priserne kortvarigt var negative, har markedet normalisereret sig og er over de sidste par måneder styrket pænt således, at en tønde nordsøolie nu handler over USD 70, hvilket er første gang siden foråret 2019. Det er et bemærkelsesværdigt comeback i en tid, hvor debatten om grøn energi aldrig har fyldt mere i den offentlige debat. Kartellet OPEC+ har gjort deres ved at begrænse udbuddet og ad den vej bidrage til de opadgående priser. Senest vedtog man ved mødet i starten af marts en marginal forhøjelse i produktionen imod forventningerne om en større forhøjelse. Samtidig med produktionsbegrænsningerne er efterspørgslen stødt stigende med normaliseringen af økonomierne efter corona. De mange hjælpepakker vil i den kommende tid betyde at der, når økonomierne ellers er åbne, vil være pæn fart på væksten, hvilket vil virke understøttende for efterspørgslen efter olie. Henover weekenden har Iran-støttede oprørere angrebet Saudiske olieanlæg med droner, hvilket skubber yderligere til olieprisen i opadgående retning. Forbedringen i olieprisen har også betydet, at energi har været markant den bedste performende aktie sektor globalt set i år med et afkast på over 25%. Modsat har aktier indenfor grøn energi, som hører til blandt de dyreste, tabt over 16% år til dato. Selvom fortsatte hjælpepakker vil støtte vækst og dermed behovet for olie, har regeringer rundt omkring i verden ligeledes et stort fokus på den grønne omstilling, når hjælpepakkerne sættes sammen. Derfor er det usandsynligt, at den markante outperformance på traditionel (sort) energi ift. grøn energi vil fortsætte i samme tempo, som det har været tilfældet indtil videre i år.