Første tegn på inflation?: Inflation er det vigtigste tema for finansmarkederne i 2021. Med den massive genstart af økonomierne, er bekymringen, at kickstarten sker så voldsomt, at inflationen stiger ud af kontrol. Med en lunken jobrapport (der viste lav jobskabelse og højere end ventet lønstigninger) var megen opmærksomhed rettet imod den forbrugerprisrapport (CPI), der blev offentliggjort i USA lige inden Kristi himmelfartsdag. Normalt tillægges rapporten mindre værdi, da Fed bruger det mere dynamiske inflationsmål, PCE til at styre pengepolitikken efter. Der er desuden en del basiseffekter i tallene på nuværende tidspunkt, da de årlige stigningstakter nu sammenligner med nedlukningen sidste år. Ikke desto mindre viste rapporten, at kernemålet (renset for fødevarer og energi) for forbrugerpriser i april steg med 0,9%, massivt over forventningerne på 0,3%. Selvom implikationerne fra rapporten var dystre, hvis man tager dem for gode varer, så tror vi, at der er et par grunde til, at Fed endnu ikke ændrer ved deres ekstremt lempelige politik. Først og fremmest kan en meget stor del af de månedlige stigninger i forbrugerpriserne forklares af corona-relaterede elementer, som fx stigningen på 10% i brugte biler – formentlig en konsekvens af problemer med at få leveret komponenter, samt en lavere appetit på at tage offentlig transport i en tid, hvor der stadig er risiko for at blive smittet. Samlet set bidrager prisstigningerne i brugtbilspriserne med 0,3%-point ud af de samlede 0,9%. Ligeledes bidrog flybilletter og hotelpriser tilsammen med 0,2%-point. Selvom der fortsat vil være coronaeffekter i tallene noget tid endnu, så er det svært at forestille sig, at det er varige effekter som vil være tilstede, når økonomierne er kommet igennem genåbningen. Dernæst kigger Fed, som nævnt, i højere grad på PCE, når de skal vurdere prisstigningstakterne i amerikansk økonomi (næste PCE offentliggøres 28. maj). Den største forskel på de to mål for inflation er, hvilke vægte de forskellige varer og goder inkluderes med. CPI bruger mere eller mindre faste vægte, hvor PCE tager højde for hvad forbrugerne rent faktisk har brugt penge på. Det betyder, at PCE tager højde for, når forbrugerne substituerer væk fra goder som bliver dyrere, hvis fx højere priser på brugte biler betyder, at forbrugeren i gennemsnit køber færre af dem en måned. Fordi PCE hurtigere fanger ændringer i forbrugeradfærd, fortrækker Fed at styre efter netop dette mål. Derudover har Fed signaleret, at de er er villige til at lade inflationen stige over 2% i en periode for at sikre, at opsvinget er bæredygtigt.
Vi anerkender, at den massive stimulans fra centralbanker og politikere vil få inflationen til at stige de kommende måneder. Vi har dog indtil videre ikke set evidens for, at stigningerne skulle være varige eller ud over det, som må forventes som følge af corona. Derfor skal man også tage den netop offentliggjorte CPI rapport med et gran salt, da der formentlig er en del støj i. Vi skal formentlig et par uger længere hen, til den næste PCE rapport (hvor prisstigninger fra måned til måned forventes at lande på 0,4%), førend vi kender mere til den detaljerede tilstand i amerikansk inflation. Markederne har heller ikke reageret kraftigt på den højere inflation i CPI rapporten. Aktier ligger nogenlunde uforandret, og styrker os i vores tro fra starten af året på, at udsvingene i 2021 vil blive højere men med positiv retning. De seneste måneders kraftige fremgang på aktiemarkederne gør, at vi lige nu ligger neutral med forventningen om ”normale” stigninger de næste 12 måneder. Obligationsmarkederne har også taget CPI rapporten roligt – de 10 årige renter ligger på samme niveau som starten af sidste uge, selvom inflationsforventningerne er steget marginalt (med lavere realrente som følge) i den seneste tid. Den massive vækst og højere inflation i midten af 2021, tror vi på vil løfte de lange renter resten af året, og dermed stejle rentekurven. Sikkert er det, at udviklingen i inflation vil være en af de mest centrale nøgletal i den kommende tid.