Højere forbrugerpriser i USA ryster ikke markederne: For anden måned i træk, trak forbrugerprisrapporten (CPI) i USA overskrifter hele verden rundt. Investorerne søger tegn på om den massive finans- og pengepolitiske stimulans kommer til at sætte så meget gang i økonomierne, at priserne stiger tilpas meget, så det kvæler opsvinget tidligt. Når vi kigger i tilbage til andre perioder med høj inflation, kan vi finde perioder, som var meget magre for aktieinvestorerne. Mest markant var det i 1970’erne, hvor de amerikanske aktiemarkeder stort set var uændrede over et årti. 1970’erne var dog præget af stagflation – ikke bare høj inflation, men også lav vækst. Globalt set, er væksten højere end længe, så lige nu befinder investorerne sig et markant anderledes miljø end 1970’erne. Desuden er der er par ting som gør, at vi mener, at man som investor ikke bør være bekymret over den seneste CPI rapport. Først og fremmest så foretrækker Fed at kigge på PCE rapporten som kommer senere på måneden (25/6) fremfor CPI. Det skyldes den måde, som de to mål er sammensat på – PCE er mere dynamisk og vil hurtigere opfange ændringer i forbrugeradfærd. Derfor ligger CPI typisk højere end PCE. Hvis man renser for coronaåret 2020, så er inflationen stadig på linje med Feds målsætning – og bør derfor ikke for nuværende give anledning til at stramme pengepolitikken, hvilket ville være en modvind for risikoaktiver. Det kan naturligvis ændre sig, men indtil videre er investorernes bekymring relativt begrænset. I obligationsmarkederne kan vi isolere inflationsforventningerne, og her har de været faldende de sidste par uger – der er med andre ord ikke noget i den seneste CPI rapport, som har gjort obligationsinvestorerne mere bekymrede for stigende inflation. I den seneste regnskabssæson, har vi heller ikke kunne se i regnskaberne at stigende inflation har skadet virksomhedernes marginaler. Vi ved, at Fed er villige til at gå på kompromis med inflationsmålet (lade inflationen stige til over 2%) for dels at gøre op for en periode med lav inflation, men primært for at få flere af de mange som stadig er arbejdsløse i USA tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor betyder de seneste måneders svagere arbejdsmarkedsrapporter også, at Fed er længere fra at stramme pengepolitikken end, hvis vi havde set meget stærk jobskabelse, som i den første tid efter corona.
Feds lempelige tilgang til pengepolitikken er positivt for risikoaktiver; aktier og virksomhedsobligationer, og vi bliver potentielt klogere på, hvor længe det kan fortsætte, når Fed holder møde midt i denne uge. På bagkant af det møde, vil markederne kunne blive drevet af eventuelle kommentarer omkring, hvordan QE programmerne skal afvikles.
G7 lande enige om bund under virksomhedsskatter: Ud over massiv vaccinehjælp til fattige lande og fælles fodslag om geopolitisk at stille op imod Kina blev verdenslederne på weekendens G7 i England enige om at arbejde hen imod en minimum virksomhedsskat på 15%. Det sker for at undgå spekulation og flugt af kapital til skattefristeder rundt omkring i verden. Tiltaget er det første af sin art, og indtil videre er der kun tilkendegivelser fra gruppen. Dog kan man håbe, at tiltaget vil brede sig ud over G7 og på den måde sikre mere lige vilkår for virksomheder på tværs af kloden. Som investor er det at foretrække, da det vil være med til at sikre mere effektiv allokering af kapital, som i sidste ende bør være positivt for aktiekurserne.