Ovenpå en periode på 7 måneder i 2023 hvor inflationen lå stort set præcis, der hvor Fed gerne ville have den (2% annualiseret), så har første kvartal 2024 budt på et mere blandet billede. Den gennemsnitlige månedlige stigning i de første tre måneder af 2024 lå på 0,36% (svarende til 4,4% annualiseret). Det er i sagens natur alt for højt for Fed, som dog har vurderet, at der kan være noget sæson som ikke fanges i de normale korrektioner – potentielt pga. ændringer i dataindsamlingen efter COVID. Fredag landede inflationsrapporten (PCE) for marts måned og overraskede negativt. Samlet lå kerneinflationen på 0,32%, hvilket ganske vist er mere nuanceret end CPI, som bliver offentliggjort tidligere på måneden. Underliggende fortæller det en historie, som harmonerer dårligt med sidste års moderation i inflationen. Specielt priserne i servicesektoren stiger for hurtigt (sundhed, transport og fritidsaktiviteter). Sandsynligvis forventer Fed, at de kommende måneder bliver bedre, og at vi henover sommeren igen vil se niveauer, som matcher billedet fra sidste år, men Powell har gentagne gange kommunikeret, at man skal have mere data som det, før styringsrenten kan blive sænket. Det er usandsynligt, at de sænker renten på deres møde i denne uge, og da der kun bliver udgivet én PCE rapport yderligere forud for næste møde (12/6), skal andet data pege i retning af, at første kvartal var udtryk for sæsonudsving. Ud over PCE får vi 2 CPI rapporter (forbrugerpriser) og 2 nonfarm (jobrapporter), som kan rykke ved Feds overbevisning. Hvis jobskabelsen skulle bøje af og blive svagere, ved vi at Fed nu kigger mere balanceret på begge sider af deres mandat (inflation og beskæftigelse) og sandsynligvis vil være mere tilbøjelige til at sænke renten. Mest sandsynligt er det dog, at rentesænkelserne er blevet udskudt, indtil data gør dem mere komfortable med inflationsbilledet. Hvis vi kommer på den anden side af sommerferien, stiller det centralbanken i den udfordrende situation, at vi kommer tæt på det amerikanske præsidentvalg (5/11). Traditionelt vil Fed helst ikke pille for meget ved renten omkring valget for ikke at ses som politisk. Derfor kan de ende i en situation, hvor de skal tage et svært valg. Vi forventer stadig, at den næste bevægelse på renten bliver nedad, men ved mødet i denne uge kommer vi nok til at høre Powell være mere afventende i kommunikationen for at holde alle muligheder åbne.
Imens inflationen i første kvartal var problematisk, så har selskaberne rapporteret pæne regnskaber i den igangværende sæson for kvartalet. I USA er vi knap halvvejs igennem selskaberne, og alle sektorer har budt på bedre end ventet regnskaber. I gennemsnit betyder det fremgang på indtjening – cirka 10% bedre end ventet. Det harmonerer fint med de makrorapporter vi har fået, som stadig viser fremgang i økonomien trods de massive rentestigninger. I ugen der gik, overraskede BNP-tallene ganske vist negativt og gav frygt for stagflation i markedet, men årsagen var mest teknisk og ikke umiddelbart drevet af lavere forbrug. Tværtimod overraskede forbruget (efter inflation), som blev offentliggjort fredag ganske positivt. Det kvitterede aktiemarkederne også for med pæne stigninger (efter fald torsdag). Umiddelbart er vurderingen, at risikoaktiver kan fortsætte med at give pæne afkast trods højere renter i længere tid, så længe væksten er tilstede, som er tilfældet i øjeblikket. På den anden side af sommerferien begynder det amerikanske valg dog for alvor at kunne påvirke markederne og enkelte sektorer kan være udsatte. Det virker oplagt at begge fløje vil pege på medicinalselskaberne, da medicinpriserne i USA er højere end resten af verden (primært pga. fordyrende mellemled). Selskaber indenfor grøn omstilling kan også stå for skud, hvis Trump fortsat ligger godt til i meningsmålingerne.
På den korte bane er vi dog fortrøstningsfulde i forhold til at risikoaktiver (aktier & virksomhedsobligationer) bør klare sig bedre end de mindst risikofyldte aktiver (danske obligationer). FOMC mødet onsdag og arbejdsmarkedsrapporten fredag bliver ugens vigtigste makroøkonomiske begivenheder. Desuden får vi, i ugen der kommer, friske inflationsrapporter fra Eurozonen, som forventes at vise moderation i en grad, som kan tillade at ECB, som forventet, kan sænke deres styringsrente på næste møde i juni.