Uro i England ryster obligations- og aktiemarkeder: De finansielle markeder reagerede prompte på nytiltrådte Liz Truss’ forslag om massive ufinansierede skattelettelser. England kæmper med rekordhøj inflation, og centralbanken (BoE) er i gang med at stramme pengepolitikken, imens de forventer, at økonomien er på vej i recession. Tilbagerulning af tidligere skatteforhøjelser og skattelettelser for de rigeste skal sikre højere produktivitetsvækst i UK. Samlet set præsenterede Truss’ regering skattelettelser i størrelsesordenen 6,5% af BNP. Det virker dog som ønsketænkning, og markederne var da også hurtige til at reagere. Lidt firkantet set kræver investorerne højere renter og et svagere pund, hvis man skal blive ved at låne penge til den engelske stats ufinansierede skattelettelser. I dagene efter præsentationen af skattelettelserne (”mini-budget”) var der enormt pres på både valutaen og statsobligationerne, hvilket efter sigende resulterede i, at landets pensionssektor endte i et akut likviditetsproblem. Derfor så vi i sidste uge, at BoE strammede pengepolitikken med den ene hånd (hæver renter) og lempede med den anden (opkøb af lange statsobligationer) for at undgå et sammenbrud i pensionssektoren, hvilket ville have medført yderligere panik på de finansielle markeder. Mandag er landets finansminister da også ude og trække en smule i land på nogle af skattelettelserne i erkendelse af udfordringerne. Uroen i England smittede i den forgangne uge af på de globale markeder, hvor salgspres gav faldende aktiemarkeder og stigende renter. Hvis finanspolitiske lempelser finansieres ved underskud, vil det modarbejde den markante pengepolitikske stramning, som er i gang i både USA og Europa. Isoleret set vil det kræve, at centralbankerne strammer endnu hårdere for at få styr på de høje inflationstakter. Kaosset omkring det engelske budgetforslag kan forhåbentlig tjene til at afskrække andre regeringer fra en lignende tilgang. I den sammenhæng vil øjnene være rettet stift imod den nyvalgte højre-koalitionsregering i Italien. Indtil videre har markederne taget nogenlunde imod den nye regering i Italien, hvilket kan skyldes, at den formodet kommende premiereminister Meloni fik et bedre valg end ventet på bekostning af Salvinis Lega Nord. Meloni har igennem valgkampen stået for finanspolitisk mådeholdenhed og har afholdt sig fra krads kritik af eurosamarbejdet. Tiden vil dog vise, om hun kan holde den linje, når der skal dannes regering – markedernes opmærksomhed vil helt sikkert være rettet imod, hvad der foregår i Rom.
Vækstopbremsning i gang: Både USA og Europa oplever i øjeblikket faldende økonomisk aktivitet. Specielt i Europa synes recession uundgåelig. Den lavere aktivitet ser ud til at være en nødvendighed for at få den høje inflation under kontrol. Centralbankerne er klar over, at deres stålsatte fokus på inflation får konsekvenser for både husholdninger og virksomheder. Med andre ord kan vi forvente højere arbejdsløshed og lavere indtjening for virksomhederne. Det scenario er også delvist priset ind i markederne pt. Vi har tilpasset vores eksponering i både aktie- og obligationsporteføljer til recessionslignende tilstande. Det betyder, at vi har øget varigheden i vores obligationsporteføljer, således at vi vil være bedre positioneret, hvis udsigt til recession vil bringe de lange renter ned. I aktieporteføljerne har vi nedbragt eksponeringen til cykliske sektorer, der typisk svinger med generel økonomisk aktivitet, herunder bl.a. cyklisk forbrug og bankaktier. I stedet har vi øget eksponeringen imod selskaber, som er eksponeret imod mere stabile sektorer. Ligesom vi beholder den allokering, vi har til vækstaktier, som i højere grad er priset på fremtidig aktivitet, som også bør opleve mindre modvind, når vi har set toppen i de lange renter. Med den usikkerhed der stadig er om vækstudsigter og eventuelle finanspolitiske uhensigtsmæssigheder vil de finansielle markeder sandsynligvis være præget af højere volatilitet i den kommende tid, indtil der mere sikkerhed om makrobilledet.