I løbet af april bredte der sig rumlen på de finansielle markeder i takt med en spirende frygt for, at vi måske ikke havde set de sidste rentestigninger fra centralbankerne, i særdeleshed amerikanske Fed. Årsagen var de negative overraskelser i inflationen i løbet af første kvartal, som kom bag på investorerne og som afveg fra billedet i andet halvår af 2023, hvor inflationen i noget tid lå meget tæt på målsætningen. På det seneste Fed-møde (1/5) præciserede Powell dog, ret klart, at man ikke overvejer at hæve renten yderligere for nuværende. Blandt andet blev det fremhævet at trods skuffelserne i første kvartal, så ligger kerneinflationen i USA senest omkring 2,8% (år til år) imod 4,8% for et år siden. De generelle inflationstal dækker over, at priserne ikke stiger (0% inflation) iblandt de goder og services, hvor prisen er mest fleksibel, hvorimod de priser som justeres sjældent (træge) stadig stiger på et relativt højt niveau. Vi ved, at når centralbankerne hæver renterne, så går der noget tid, før det er fuldt indfaset i alle hjørner af økonomien. Fed tror på, at vi stadig har til gode at se effekten på de mest træge priser. Powell fremhævede to scenarier, som kan føre til lavere renter. Den første, en tilbagevenden til inflationsniveauer der svarer til det vi så sidste år vil være positivt for de finansielle markeder. Den anden, en overraskende svækkelse af beskæftigelsen, vil sandsynligvis udgøre en større modvind for risikoaktiver, da det vil hænge sammen med lavere indtjening i virksomhederne.
Den høje beskæftigelse (lave arbejdsløshed) har været en stor del af forklaringen på, hvorfor realøkonomien har været relativt modstandsdygtig overfor rentestigningerne. Nu er inflationen kommet ned på et niveau, som selvom det ligger over målsætningen tillader, at Fed kan tage hensyn til den anden del af deres mandat (beskæftigelse), hvis forholdene skulle blive dårligere i den kommende tid. Jobvæksten var ganske solid i Q1 med gennemsnitligt 269 tusinde nye arbejdspladser hver måned, som samtidig hver måned overraskede i forhold til analytikernes forventninger. Jobskabelsen for april overraskede for første gang i noget tid negativt, da 175 tusinde nye jobs blev skabt (imod 240 tusinde forventet). Der svarer nogenlunde til den gennemsnitlige jobskabelse i perioden 2010 til 2019, så tallet i sig selv vidner ikke om en økonomi i bakgear, men markederne hæftede sig ved den negative overraskelse og en forventning om et generelt mindre overophedet arbejdsmarked. Jobrapporterne er genstand for store revisioner, og derfor skal man have et antal yderligere observationer for at kunne se en trend, men ikke desto mindre var jobrapporten tæt på et ønskescenario for Fed med mere afdæmpet jobskabelse og timelønninger, som ikke stiger for meget. Det øger sandsynligheden for at de rentesænkelser, som centralbanken hælder imod kan gennemføres. Hvorvidt det bliver positivt eller negativt for risikoaktiver (aktier og virksomhedsobligationer) kommer til at afhænge af de kommende måneders generelle aktivitetsindikatorer, men for nuværende tyder amerikansk økonomi stadig på at være i pæn fremgang.
Samtidig med forsikringerne fra Fed har ECB så godt som lovet, at de kommer til at sænke renten på deres kommende møde (6/6). Det kan de gøre da inflationsbilledet i Europa ser lidt mere medgørligt ud. ECB har kun som mandat at sikre stabil prisudvikling, men ikke desto mindre har billedet af økonomierne generelt været mere mudrede med stærk beskæftigelse, pæn fremgang i servicesektoren, men udfordret fremstillingssektor i specielt Tyskland og Frankrig som blandt andet lider under de højere renter. Her vil sommerens rentesænkelser være kærkomne. Både erhvervs- og forbrugertillid peger i retning af at udsigterne for europæisk økonomi, herunder den svenske er, at de hårdeste tider er overstået.
Alt i alt har udviklingen de seneste par uger betydet pæn fremgang på de finansielle markeder, hvor aktier er steget (til omkring niveauerne fra slut marts), og renter og rentespænd er faldet. Det vil i vist omfang kunne fortsætte, så længe væksten er intakt og ikke forringes markant. Derudover skulle vi de kommende måneder gerne se prisstigninger (inflation), som modereres fra første kvartal. I dag (tirsdag) får vi de første indikationer fra amerikanske producentpriser (PPI), og i morgen lander forbrugerpriser (CPI) for april.