I denne uge (torsdag) er der rentemøde i den europæiske centralbank, ECB. Overordnet set er opgaven for ECB mere simpel end for deres amerikanske modpart, Fed. ECB’s opgave er udelukkende at sikre stabile priser, hvilket bliver tolket som 2% inflation på mellemlang horisont. På den måde adskiller ECB’s opgave sig fra Fed’s, som udover stabil lav inflation også har til opgave at sikre maksimal beskæftigelse. I Eurozonen har inflationen (kerneinflation) ligget over 2% siden 4. kvartal 2021 på grund af eftervirkningerne fra COVID og stigningerne i energipriser ovenpå Ruslands invasion af Ukraine. Selvom man kom lidt senere i gang, så har ECB hævet deres styringsrente aggressivt siden sommeren 2022 med i alt 4,5%-point (fra -0,5% til 4%) for at få bugt med de kraftigt stigende priser. Kerneinflationen toppede i euroområdet i marts 2023 på 5,66% og er faldet relativt hurtigt tilbage til godt 3% (februar). Selvom det er svært at spå om de enkelte måneders inflationsmålinger (februar overraskede negativt), så betyder det kraftige fald i inflation, at ECB reelt er ret tæt på deres målsætning, da regionen meget vel kan have kerneinflation på 2% eller under inden sommerferien, hvis de næste par måneder viser inflationsniveauer i nærheden af det gennemsnit vi har set over de sidste 10 måneder.
De bedre udsigter har givet ECB rum til være mere afventende i forhold til pengepolitikken. Til markedets lettelse blev det imod slutningen af 2023 stadfæstet, at styringsrenten ikke bliver hævet yderligere, med mindre vi skulle opleve et nyt inflationschok. Samtidig begynder markedsaktørerne at spekulere i, hvornår den første rentesænkelse vil komme. Omkring nytår løb markedet lidt forud for, hvad vi hørte fra centralbankerne, men investorerne har nu sænket forventninger til 3-4 rentesænkelser i 2024, hvoraf den første vil komme i juni eller juli. På rentefronten vil torsdagens møde i ECB med al sandsynlighed betyde uændret renteniveau, men Lagarde vil på det efterfølgende pressemøde blive spurgt til, hvornår vi kan forvente de første rentefald. Her vil hun sandsynligvis svare lidt undvigende og pege på, at ECB er datadrevne og afventer yderligere bedring i inflationsdata. Ligeså vigtigt som hvad der bliver sagt, er det hvad der bliver skrevet. Fire gange om året (marts, juni, september og december) opdaterer embedsmændene deres økonomiske forventninger til hovedtallene i økonomien. I disse forventninger kan vi måske finde hints om, hvornår vi kan forvente rentesænkelser i Europa. Hvis forventningerne til inflationen bliver nedjusteret (senest var de på 2,7% for 2024 og 2,1% i 2025) betyder det, at de selv tror på at de lever op til deres målsætning. Det vil resultere i to argumenter for rentesænkelser. Først og fremmest vil den forventede realrente (styringsrenten korrigeret for inflation) stige. Da man vurderer, at pengepolitikken er rigeligt “stram”, som den er nu, har man ikke intentioner om at øge realrenten og derved stramme pengepolitikken yderligere. Det taler for, at man vil sænke renten i det omfang inflationsforventningerne bliver nedjusteret. Det som kunne afholde ECB fra at sænke renten, ville være hvis væksten i eurozonen var høj, hvilket ville kunne give en bekymring for et nyt inflationært pres. Væksten i eurozonen er ikke prangende for nuværende. Servicesektoren ligger bredt set omkring nulvækst, værst ser det ud i Tyskland og Frankring som oplever tilbagegang. I fremstillingssektoren, som udgør mindre end servicesektoren, oplever decideret sammentrækning – også her trækker de store økonomier ned. Dog tyder rundspørger blandt virksomhederne på, at vækstnedgangen er ved at aftage. Samlet set giver det ECB rum til at sænke renten i år, selvom det er sandsynligt, at de vil være lidt afventende hen imod sommeren for at være helt sikre på at det massive inflationschok er bag os.
For finansmarkederne er det vigtigst, at der henimod slutningen af 2023 er blevet etableret en foreløbig rentetop. Det åbner for, at aktierne kan stige, hvis virksomhederne er i stand til at øge deres indtjening. Med et vækstbillede som ikke ser ud til at forværres, kan det blive tilfældet i 2024. I den netop overståede regnskabssæson slog cirka halvdelen af de europæiske virksomheder forventningerne, selvom der var stor forskel imellem sektorer. De nuværende forventninger om 3-4 rentesænkelser bør også være positivt for risikoaktiver, da flere rentesænkelser sandsynligvis vil være en konsekvens af, at økonomierne er meget svage. Positivt er det også, at aktiemarkederne har kunnet stige til trods for, at renterne er steget i løbet af årets to første måneder. Vi har i den forgangne uge taget lidt af gevinsten hjem fra vores markante overvægt i aktier. Da vi stadig er positive i forhold til udsigterne for risikoaktiver, bibeholder vi dog en overvægt på aktier og globale obligationer. Hvis vi får ret i, at væksten ikke forringes herfra, så bør fremgangen også kunne blive bredere funderet, ligesom vi så det ved udgangen af 2023.