Efter en periode hvor forskellige centralbanker har forsøgt at mane til forsigtighed i forhold til antal og timing af rentesænkelser, landede de første indikationer for prisstigninger i USA for januar måned i den forgangne uge. Trods det faktum at forbrugerpriserne (CPI) ikke er Feds foretrukne mål, så betød højere end ventet prisstigninger, at investorerne nu forventer, at der godt kan gå lidt længere tid, før Fed går i gang med at sænke renterne. I starten af året forventede investorerne, at den første rentesænkelse ville komme i allerede i marts, mens det nu forventes at ske i løbet af sommeren (juni eller juli). Markedsrenterne steg ovenpå de udskudte rentesænkelser.
Selvom Fed normalt foretrækker PCE rapporten som inflationsmål (blandt andet fordi boligkomponenten fylder mindre), så var der dog alligevel grund til panderynker i både CPI- (forbrugerpriser) og PPI- (producentpriser) rapporterne, som blev offentliggjort i sidste uge. Begge overraskede negativt (højere end ventet) og blev blandt andet trukket op af stigninger i priser på sundhedsydelser. Specielt prisstigningerne i PPI kunne tyde på, at PCE også steg mere i januar (offentliggøres 29/2) end det ellers var tilfældet i andet halvår af 2023, hvor inflationen lå meget tæt på Feds målsætning. Generelt skal man være varsom med at ligge for meget vægt på en enkelt observation, når det kommer til makroøkonomiske indikatorer, hvorfor man ikke nødvendigvis skal frygte, at januar-tallene er starten på en fornyet stigning i inflationen (udfordringer omkring sæsonjustering kan også spille ind). Desuden ved vi på forhånd, at de enkelte månedlige observationer af inflation vil svinge, således at nogle vil se gode ud, mens andre måneder vil være mindre gode. Frygten for Fed (og andre centralbanker) kan være, at høje målinger kan være spæde tegn på en ny inflationsbølge. Det kunne f.eks. startes af stædigt høje lønstigninger. Indtil videre ser det dog ud som om, at lønningerne modererer sig i takt med inflationen og mere generelt vil der nok gå et par kvartaler før, de lønstigninger vi ser nu kan skabe fornyet inflationspres. Ovenpå inflationsrapporterne priser investorerne, som skrevet, de første rentesænkelser til at lande i løbet af sommeren, hvilket er på linje med de udmeldinger, vi har hørt fra Fed. Ligesom det stemmer med Feds forventninger (fra december) om 3 rentesænkelser i løbet af hele året. Der er altså ikke tale om, at de lavere styringsrenter i 2024 er blevet aflyst, men snarere at markedet har rettet ind efter Fed.
Generelt tror vi på, at 2024 kommer til at handle mere om vækst end inflation, fordi inflationen trods alt er kommet ned i niveau (2,6% på årlig basis), hvor Fed kan tillade sig at være mere bekymret for en vækstnedgang, end de kunne for 12 måneder siden. I den forgangne uge fik vi, udover data for prisudviklingen, også aktivitetsdata for amerikansk økonomi i januar. Både detailsalg og industriproduktion overraskede negativt (lavere end forventet), hvilket Fed kigger på med større bekymring, hvis det skulle vise sig at være starten på en trend (selvom sæsonjusteringer også her kan spille et puds). Desuden er der i summen af detailsalg og industriproduktion ikke tegn på tiltagende inflation. Hvor prisdata pegede på højere styringsrenter og pressede markedsrenterne op, bør aktivitetsdata for januar trække i den anden retning. Forventningen samlet set er stadig, at aktiviteten (vækst) vil blive lavere, uden det bliver så lavt, at der decideret er tale om recession. Det stemmer overens med de indikatorer vi har fra erhvervstillidsindikatorerne. Specielt det stærke arbejdsmarked kan være med til at sikre, at vækstnedgangen ikke ender i recession. Selvom arbejdsmarkedet har modereret sig marginalt, så flere områder efterhånden er tilbage på niveauer fra slutningen af 2019. Derfor kan man til trods for meget stærke jobtal i januar forvente, at arbejdsløsheden stiger en smule fra de ekstremt lave niveauer pt.
Indtil videre er der ikke noget i makrotallene for januar som ændrer ved vores billede af den samlede økonomiske udvikling. Aktiemarkederne har også absorberet justeringerne i renteforventninger pænt, hvilket harmonerer med vores holdning om, at det er væksten i virksomhedernes indtjening, som skal drive fremgangen på aktiemarkederne, snarere end rentefald.