Omikron mutationen giver kraftig nervøsitet: Den nye omikron mutation, først identificeret i Sydafrika, skabte noget nær panik på aktiemarkederne fredag, hvor specielt de europæiske markeder faldt kraftigt i størrelsesordenen 3,5% – 5%. Det var frygten for, at den nye mutation er så anderledes i sammensætning, at den ikke er dækket af de eksisterende vacciner, der drev de meget markante fald i aktier fredag. Vi ved stadig meget lidt om den nye variant af corona, men kan konstatere, at den er meget smitsom og med høj sandsynlighed kommer til at kræve en booster til de nuværende vacciner. På den anden side, er der anekdotiske beretninger, der tyder på, at patienter smittet med omikronvarianten ikke bliver helt så syge som ellers. På den korte bane vil fundet af den nye mutation formentlig betyde flere restriktioner, men vores vurdering er dog, at der stadig er et stykke vej til deciderede nedlukninger. Noget af årsagen til de kraftige fald fredag skal nok findes i, at aktiemarkederne er steget ganske kraftigt i år og handler til den dyre side (ligesom de fleste andre aktivklasser). Restaurations- og rejsebranchen vil blive påvirket på grund af lavere efterspørgsel – vi har ingen eksponering til de områder. Mere generelt vil nogle af de cykliske sektorer, som har klaret sig godt i år, som bank- og genåbningsaktier formentlig opleve lidt modvind i den kommende tid til fordel for mere vækstorienterede sektorer. Derudover kan man som investor forvente højere udsving (volatilitet), indtil vi får mere sikkerhed omkring den nye mutation.
Vigtig jobrapport kan give pejling om pengepolitikken den næste tid: Fredag lander den amerikanske jobrapport for november, og med en centralbank (Fed) som så småt er startet på at normalisere pengepolitikken, kan det blive en særdeles vigtig én af slagsen. Fed har, som bekendt, delt mandat imellem at sikre maksimal beskæftigelse og inflation tæt på 2%. Efter genåbninger er inflationen kommet pænt op og ligger, når man korrigerer for coronaforstyrrelser, tæt på 3% (annualiseret). Det kommer dog efter 10 år med meget lav inflation og det er stadig midlertidige komponenter (brugte biler, rejser osv.) som primært driver prisstigningerne, selvom boligkomponenten fylder mere. Fed er, som nævnt, begyndt at aftrappe deres opkøbsprogram, men generelt er pengepolitikken stadig lempelig. Det skyldes, at der stadig er et efterslæb på jobskabelsen i USA, hvor der stadig mangler godt 8 mio. arbejdspladser i forhold til trendvækst før corona. Trods at jobmarkedet ikke endnu er tilbage på niveauerne fra før corona, så er der tegn på bedring. Arbejdsløshedskøen (initial claims) er efter lang tid blevet normaliseret og den seneste måling, offentliggjort i sidste uge, var det laveste siden 1960’erne (knap 200 tusinde nye arbejdsløse). Grunden til at jobskabelsen ikke har været stærkere end vi har oplevet, skal findes i at deltagelsesgraden er faldet (flere har meldt sig helt ud af arbejdsmarkedet). Specielt blandt unge kvinder, er færre en del af arbejdsstyrken ift. februar 2020 – formentlig fordi de har været hjemme og passe børn i perioden, hvor corona har været værst. Sandsynligvis vil der gå nogle måneder førend inflationen begynder at normaliseres, og derfor vil der være stort fokus på, hvordan jobmarkedet udvikler sig. Groft sagt kan man sige, at kraftig jobskabelse uden en stigning i deltagelsesgraden, vil skubbe Fed i retning af hurtigere normalisering af pengepolitikken (mere tapering og højere renter). Omvendt vil de kunne være mere afventende, hvis de to følges ad og i særdelshed, hvis det er unge kvinder, som kommer tilbage til arbejdsmarkedet. Checks og lempelig understøttelse i USA har fået en del af skylden for, at en del amerikanere har været ude af arbejdsmarkedet i længere tid, men selvom opsparingen i USA er høj, så virker det sandsynligt, at den daglige drift vil gøre at flere søger tilbage imod arbejdsmarkedet. Derfor er jobrapporten fredag vigtig, og et godt tal er ikke nødvendigvis alene et godt tal.