En attraktiv arbejdsplads

I Carnegie er medarbejdernes tilfredshed meget vigtig for os. Vi har derfor hele tiden fokus på at være en attraktiv arbejdsplads, både når det handler om faglige muligheder og udvikling, men også når det handler om arbejdsglæde, trivsel og sundhed.  

Vi er stolte af at kunne fortælle, at vores medarbejdere er meget tilfredse. 

Nedenfor kan du læse citater fra vores medarbejdere omkring arbejdslivet i Carnegie.

Ansvar og virksomhedskultur

”Allerede fra første dag blev jeg tildelt et stort ansvar, hvilket lige siden har bidraget positivt til min udvikling – både på det professionelle og personlige plan.”

”Fremragende kultur! Og sætter meget stor pris på friheden under ansvar! Og der er ingen tvivl om, at medarbejderne i Carnegie er glade medarbejdere!”

”Det er bare helt unikt, det vi har her i huset på Christianshavn. Alle gør virkelig en indsats for at spille hinanden endnu bedre.”

”Carnegie er et fantastisk sted at arbejde med et rart miljø og de bedste kollegaer. Jeg kunne slet ikke forestille mig at være ansat andre steder.”

”Det er super motiverende at vide, at mit arbejde gør en stor forskel for vores kunder.”

”Der er rigtig mange ildsjæle i Carnegie og det er lige præcis derfor, jeg er så glad for at arbejde her.”

Nyansat og udvikling

”Alt var velforberedt og jeg følte mig meget velkommen.”

”Mit introforløb var nøje planlagt med opgaver og møder med relevante kolleger samt den nødvendige praktiske orientering.”

”Jeg følte mig fra starten meget velkommen.”

”Med høje krav og forventninger til den arbejdsindsats jeg yder, oplever jeg en stejl indlæringskurve for både min professionelle og personlige udvikling.”

”I Carnegie er indlæringskurven stejl, og jeg bliver kontinuerligt tillagt et ansvar og arbejdsopgaver, som udvider min comfortzone og giver anledning til faglig udvikling.”

Personalegoder

”Kantinen er forrygende, hjemme-pc ordningen er virkelig god og Carnegies IT Hotline leverer helt forrygende god og hurtig service.”

”Vi bliver sørget exceptionelt godt for.”

”Carnegie er gode til at arrangere sociale arrangementer. Jeg er f.eks. lige blevet inviteret til vinsmagning og en tur i biografen med mine kolleger!” 

Samarbejdet

”Vi har et kanon team sammensat af meget forskellige persontyper med forskellige faglige kompetencer. Vi komplimenterer hinanden godt og løfter i flok. Vi har det samtidig sjovt og det er vigtigt for mig.”

“Vi er gode til vidensdeling. Det giver masser af mulighed for faglig sparring, da man er omgivet af en mangfoldighed af kompetencer.”

”Mine kolleger er flinke til at hjælpe og døren er altid åben i HR.”